Når en søfarende kommer til skade på et af UFDS’ medlemmers fartøjer, sætter det gang i et længere sagsforløb fra arbejdsgiveren kontakter os, til der bliver truffet en afgørelse om eventuel erstatning. Bliv klogere på forløbet her.

Som gensidigt forsikringsselskab har Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart forsikret personale til søs på danskflagede skibe i mere end 120 år. Vi har taget hånd om hundredvis af skadelidte og gjort vores til at føre dem bedst muligt fra uheld til eventuel erstatning.

Men hvad sker der egentlig, når en søfarende kommer galt afsted til havs, og skaden har et omfang, der vil medføre tab af arbejdsdage, og dermed kalder på en anmeldelse til forsikringen? Det ser denne artikel nærmere på.

Som det første skal arbejdsgiveren kontakte UFDS, hvilket vi meget gerne ser ske via vores egen anmeldelsesblanket. Det er den samme som Søfartsstyrelsens, bortset fra at vi også beder om mail og telefonnummer på den søfarende.

Begge oplysninger er vigtige, da det giver os mulighed for at kontakte den søfarende hurtigt og sikkert, og på en måde, hvor vi ved, at vedkommende har fået oplysningerne – i modsætning til breve, der dels kan være flere uger om at komme frem, dels kan gå tabt i posten.

Hertil kommer de sproglige udfordringer relateret til de mange nationaliteter, der er ansat ombord på de danske skibe, og som man bedre kan håndtere elektronisk gennem eksempelvis maskinoversættelse.

Når UFDS får anmeldelse, ser vi på, om vi mangler oplysninger i forhold til at vurdere, om der er tale om en arbejdsskade, og for at kunne vurdere skadens omfang. Ulykken kan sagtens være fint beskrevet på anmeldelsen, men nogle gange er det en fordel af have den søfarendes egne ord for, hvad der er sket, og andre gange kan vi bare have brug for flere oplysninger.

Hvis vi mangler oplysninger, så skyldes det, at vi skal vurdere om skaden er omfattet af forsikringen, hvorefter vi skal vurdere om sagen kan lukkes med det samme, eller om der er risiko for, at den søfarende får varige gener og/eller ikke kan fortsætte sit arbejde som søfarende.

Det er reglerne i Arbejdsskadesikringsloven, der understreger, at sager skal sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvis bestemte forhold er opfyldt (risiko for varigt mén og/eller den søfarende ikke mere kan arbejde til søs).

Mange skadelidte fortæller, at de har følt sig meget alene i situationen, hvilket har været en stressfaktor for dem, og at vores særlige tilbud har været gavnligt for dem i den forbindelse.

Utilfredsstillende med forøget sagsbehandlingstid

Som forsikringsselskab er det UFDS, der tager stilling til spørgsmål om behandlingsudgifter. Vi er således ikke forpligtet til at spørge AES, men vi kan gøre det, og hvis der er udgifter, som UFDS ikke mener skal dækkes, så kan spørgsmålet sendes til AES for vurdering.

AES vil i de sager, som UFDS sender til dem, træffe afgørelse om hvorvidt skaden kan anerkendes som en arbejdsskade, eller den skal afvises. Hvis skaden anerkendes, så træffer AES også afgørelse om, hvorvidt den søfarende er berettiget til godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.

Hvis UFDS eller den søfarende ikke er enige i afgørelser fra AES, så kan man klage over dem. Hvis man klager over en afgørelse, så vurderer AES i første omgang, om de kan give medhold i klagen. Hvis de kan det, så laver de afgørelsen om og træffer en ny (som man så også kan klage over).

Hvis AES ikke kan give medhold i klagen, eller der bliver klaget over den nye afgørelse, så bliver sagen sendt til Ankestyrelsen (AST), som er den øverste administrative klagemyndighed på området. Afgørelser fra AST kan man derfor ikke klage over. Hvis man er utilfreds med en afgørelse fra AST, er man nødt til at stævne AST – altså gå til domstolene.

AES er en offentlig myndighed, der behandler ca. 60.000 sager om året, og i 2022 udbetalte erstatninger for 1,6 milliarder kroner. Det stiller store krav til organisationens sagsbehandlere, og vi har desværre set en tendens til, at AES har haft en forøget behandlingstid, hvilket forlænger skadelidtes ventetid på erstatning. Det er utilfredsstillende, og UFDS gør, hvad der er muligt for at nedbringe denne ventetid.

AES indhenter som led i deres sagsbehandling selv oplysninger som eksempelvis spørgeskemaer, journaler fra læge og hospitaler, oplysninger fra kommuner (hvis den søfarende er dansk statsborger) og så videre. UFDS har desuden en aftale om, at vi indhenter oplysninger på deres vegne, når sagen vedrører en udenlandsk søfarende.

Grundig juridisk behandling i Ankestyrelsen

Lidt firkantet – og med plads til store forskelle – så kan man forvente, at det tager tre til seks måneder, før AES træffer afgørelse om anerkendelse eller afvisning. Herefter kan der gå yderligere seks til 12 måneder, før de træffer afgørelse om varigt mén, og endnu seks til 12 måneder, før de træffer afgørelse om erhvervsevnetab.

Afhængig af den enkelte sag og forholdene deri kan det således nemt tage to-tre år, før en sag er endeligt afsluttet i AES, og det er – beklageligvis – ikke ualmindeligt, at det tager længere tid. En del af dette skyldes, at AES er afhængige af den skadelidtes kommune og deres behandling i forhold til afklaring/sygemelding, mens det for de udenlandske søfarendes vedkommende kan trække ud, fordi det kan være svært at fremskaffe for eksempel lægejournaler fra Phillippinerne.

Når vi får en afgørelse fra AES, tager vi stilling til, om vi er enige i afgørelsen, eller om den er forkert og derfor skal påklages. Hvis den søfarende eller UFDS klager over en afgørelse fra AES, og AES ikke giver medhold i klagen, sendes sagen til Ankestyrelsen.

AST er også en offentlig myndighed og øverste klageinstans på en lang række områder af det offentlige, herunder arbejdsskader. Sagsbehandlingstiden i AST er som regel seks til 12 måneder, men det kan godt tage længere tid for enkelte sager. Det koster ikke den søfarende noget at klage over en afgørelse – regningen sendes til UFDS.

AST behandler færre afgørelser end AES, og vurderingerne bliver udelukkende udført af jurister, ligesom AST anvender lægekonsulenter i næsten alle sager (i modsætning til AES). Så som udgangspunkt kan man derfor forvente en særdeles grundig behandling til sagen.

AST kan eksempelvis ændre en afgørelse, som AES har truffet, eller AST kan sende sagen retur til AES (hjemvise) og instruere AES om, at der skal hentes flere oplysninger, og at AES herefter kan træffe en ny afgørelse.

AST er med til at fastsætte praksis og fortolke loven, og hvordan den skal forstås, og AES skal som udgangspunkt rette sig efter dette. Omkring 25 procent af de sager, der sendes til AST omgøres – det vil sige at afgørelsen ændres eller hjemvises.

Følger Højesteretsdom angående modregning

Når det kommer til udbetaling af erstatning i sager, hvor andre forsikringer er i spil, arbejder UFDS ud fra den præmis om modregning, som en nylig Højesteretsdom har slået fast. Det vil sige, at retten til at modregne opstår, hvis den søfarende tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne efter de danske regler, og samtidig har fået en tilsvarende erstatning fra en anden (ofte udenlandsk) forsikring.

I den konkrete sag slog Højesteret fast, at en erstatning fra Philippine Overseas Employment Administration (POEA) er tilsvarende en erstatning herhjemme og derfor kan modregnes.

I forhold til andre lignende ordninger eller forlig, bør rederne derfor sikre sig, at det er udspecificeret, hvilken del af den erstatning, der udbetales, vedrører varigt mén, og hvilken del, der vedrører erstatning for, at skadelidte ikke kan vende tilbage til sit arbejde/opretholde en tilsvarende indtjening i et andet job.

UFDS behandler i øjeblikket fire sager, hvor vi på baggrund af Højesteretsdommen har modregnet eller er ved at tage stilling til, om vi kan modregne den erstatning, skadelidte har fået gennem POEA, eller via forlig.

De tre af sagerne vedrører søfarende fra Phillippinerne, der var tilkendt erstatning via POEA efter en arbejdsskade. I disse har vi kunnet modregne krav svarende til udbetalt POEA-erstatning på mellem ca. 10.000 og 66.600 amerikanske dollars (op mod knap 460.000 kroner).

Den fjerde sag omhandler en amerikansk søfarende, hvor rederiet efter en arbejdsskade havde indgået forlig i USA. Her er UFDS ved at undersøge muligheden for at modregne omkring 1 million dollars (ca. 6,9 millioner kroner).

Proaktiv skadebehandling

Det kan være svært at navigere i det offentlige og private sundhedssystem samtidig med at man har gener efter en skade. Derfor tilbyder UFDS søfarende med bopæl i Danmark at få tilknyttet en sundhedsfaglig og/eller socialfaglig konsulent i sager med risiko for længerevarende sygefravær, varige mén og/eller erhvervsevnetab. Det er et frivilligt tilbud, som meget få søfarende takker nej tak til.

Vores konsulenter har enten en baggrund som socialrådgivere eller sygeplejersker med manges års erfaring og videreuddannelse i psykoterapi samt kendskab til søfarendes særlige arbejdsvilkår.

Hvis vi sammen med den skadelidte finder det relevant, tilkobles der et team af social- og sundhedsfaglige konsulenter. Forløbet starter naturligvis først, når den søfarende skriftligt har samtykket til opstart og givet fuldmagt til at kontakte eventuelle behandlere og samarbejdspartnere i sagen.

Vores opgave bliver i så fald at afdække, hvilke symptomer den søfarende har efter skaden, om relevante undersøgelser og behandlingsforløb er sat i gang, samt om den søfarende er sygemeldt og/eller i risiko for at miste sit job.

Konsulenterne henviser desuden til egen læge, hvis det er relevant, og igangsætter relevante behandlingsforløb. Tilsvarende bliver det afdækket, om der er behov for indsatser overfor eksempelvis det kommunale system, eller blot hjælp til at forstå alle de øvrige aktiviteter, den skadelidte møder.

Vores folk har kendskab til mange gode behandlere i Danmark uden for lang ventetid, hvis ikke en sundhedsforsikring kan komme i spil. De sørger på den baggrund for at følge op på effekten af igangværende behandlingsforløb og justere efter behov, hvis der ikke opleves den ønskede effekt.

Konsulenten fungerer også som en livline, som den skadelidte kan ringe til for råd og vejledning ved behov, hvilket en del benytter sig af. Mange fortæller, at de har følt sig meget alene i situationen, hvilket har været en stressfaktor for dem, og at vores særlige tilbud har været gavnligt for dem i den forbindelse.

Erfaringerne viser, at en sådan stressfaktor giver øget risiko for udvikling af en psykisk overbygning på en arbejdsskade. I tilfælde af længerevarende sygefravær og/eller risiko for, at søfarende kan miste sit job, kobler vi derfor en socialrådgiver på forløbet, der arbejder tæt sammen med den sundhedsfaglige konsulent.

Forløbet afsluttes først, når den søfarende er færdigbehandlet og godt tilbage i arbejde, med mindre at dette ikke kan lade sig gøre. I så fald fortsætter UFDS den socialfaglige indsats.