Om UFDS

Alle nyheder

Kære medlem af UFDS,

Som det blev drøftet på generalforsamlingen i april, vil bestyrelsen indføre en ny prissætningsmodel.

For at sikre en gennemskuelig og retfærdig fastsættelse af vores priser, indfører UFDS differentierede præmier pr. 1. januar 2020. Formålet er, at hvert enkelt medlem betaler en præmie, der i højere grad er tilpasset det enkelte rederis risikoprofil.

Som en gensidig forening vil vi dog bevare et stærkt solidarisk element mellem medlemmerne.

Præmiedifferentieringen sker ved at inddele fartøjerne i fire fareklasser og ved at fastlægge individuelle tariffer for hvert rederi i forhold til fareklassen.

De fire fareklasser er:

  • Gods
  • Offshore & Services
  • Passagerer
  • Tank

Grundpræmie og tarif
Med udgangspunkt i skadeshistorikken inden for hver fareklasse beregner UFDS en grundpræmie pr. fareklasse. Denne grundpræmie og det enkelte rederis egen skadeshistorik danner herefter grundlag for beregningen af rederiets tarif pr. forhyringsdag. Heraf fremkommer rederiets estimerede præmie.

UFDS’ bestyrelse fastsætter tarifferne i løbet af november.

Alle medlemmerne vil, i slutningen af november, modtage et fornyelsesbrev med den nye estimerede præmie for 2020. Der er som hidtil tale om en estimeret præmie, da den endelige præmie jf. vedtægterne fastsættes efter årets udløb.

Tid til forebyggelse
For at give medlemmerne tid til at arbejde med deres skadeshistorik og gennemføre skadesforebyggende tiltag, indfaser UFDS præmiedifferentieringen over en periode på tre år.

Det fremgår af vedtægterne for UFDS, at bestyrelsen har mulighed for at indføre differentierede præmier.

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. +45 3313 8688.


Venlig hilsen

Jacob Munch
Direktør, UFDS

For søfarende

Vil du også vide mere?

For redere

Vil du også vide mere?

Om UFDS

Vil du også vide mere?

Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart – Én for alle, alle for én