Om UFDS

Alle nyheder

Forsikringspræmien for 2023 stiger med fem procent i gennemsnit for medlemmerne af UFDS, hvilket er noget lavere end det generelle niveau for dansk arbejdsskadeforsikring. Den primære årsag er en faldende ulykkesfrekvens i vores portefølje.

I Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart er vi i fuld gang med forberedelserne til det kommende år, og et af de centrale punkter på dagsordenen er præmier og øvrige betingelser for fornyelsen den 1. januar 2023.

For det nye år har bestyrelsen fastsat enhedsgrundpræmien til 7.560 kroner pr. fuldtidsforsikret på helårsbasis (á 360 dage om året) svarende til kr. 21 kroner pr. sejldag/tjenestedag. I gennemsnit betyder det en prisstigning på 1 krone, svarende til fem procent.

Dermed placerer vi os et stykke under det generelle niveau for dansk arbejdsskadeforsikring, hvor forventningen er stigninger på 10-15 procent, i et marked, der er præget af voksende inflationsrater og øgede omkostninger på adskillige områder. Grunden til den moderate prisstigning skal findes i den faldende ulykkesfrekvens, vi ser i vores portefølje.

»Det er naturligvis meget glædeligt, at vores medlemmer har så godt styr på sikkerheden. Først og fremmest for de søfarende, men også for os, fordi det betyder, at vi fortsat er i stand til at tilbyde en gunstigere præmie, end den generelle markedsudvikling tilsiger,« siger administrerende direktør i UFDS, Jacob Munch.

Præmiedifferentiering

Som bekendt indførte UFDS i 2020 præmiedifferentiering, således at hvert medlems præmie i højre grad afspejler vedkommendes egen risikoprofil. På baggrund af fordelingen af historiske skader mellem fareklasserne i perioden 2006-2016 har vi fastsat følgende grundpræmie pr. fareklasse:

Fareklasse Grundpræmie 2023 pr. dag pr. person
Gods 20,30 DKK
Offshore 27,75 DKK
Passagerer 22,25 DKK
Tank 18,60 DKK


Desuden har vi med virkning fra 2022 forenklet modellen således, at der beregnes tre tariffer pr. fareklasse. Hvert medlem bliver tildelt en af de tre tariffer inden for den relevante fareklasse. Tariffen er bestemt ud fra det enkelte rederis skadestatistik inden for de seneste fem år.

Der er fortsat et højt element af solidaritet i fastsættelsen af præmien, dels imellem fareklasserne og inden for hver fareklasse. Det er bestyrelsens ønske at bevare denne solidariske tilgang i prisfastsættelsen, men samtidig at have en prisstruktur, der belønner medlemmer med færre ulykker.

ikon af havnefront

For søfarende

Vil du også vide mere?
ikon med 3 skibe

For redere

Vil du også vide mere?
ikon af redningskrans

Om UFDS

Vil du også vide mere?

Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart – Én for alle, alle for én