Tankrederiet Hafnia har fire skibe i drift med 50 procent kvindelig besætning og kan allerede se positive effekter i forhold til stemningen ombord. Selskabet arbejder desuden målrettet med inklusion, og håber, at fremtidens data vil vise en forbedret sikkerhed på baggrund af initiativerne.

For en stor dels vedkommende rekrutterer den globale shippingindustri lige nu kun fra omkring halvdelen af den talentmasse, der reelt er til stede i markedet. Det er i hvert fald udlægningen fra Mia Krogslund Jørgensen, der er Head of People, Culture & Strategy i tankrederiet Hafnia.

Virkeligheden på havet er nemlig, at kønsfordelingen mildest talt er skæv, og at kvinder er markant underrepræsenterede blandt de søfarende, specielt inden for godstransporten og i de tekniske stillinger på skibene. Og det er et problem for en industri, der kan komme til at mangle arbejdskraft de kommende år.

Men hvad nu hvis fordelingen blandt de omkring 22-24 i øvrigt meget internationale besætningsmedlemmer var mere lige? Hvad vil det betyde for arbejdsmiljøet, den psykologiske sikkerhed, kulturen, stemningen og den fysiske drift ombord?

Det har Hafnia sat sig for at undersøge, og metoden er i og for sig ganske simpel: Rederiet har bemandet (det ord kan man i øvrigt studse over i denne sammenhæng) fire skibe med 50 procent kvindelig besætning, og vil løbende indsamle data om, hvordan tingene bliver håndteret ombord.

»De sidste mange år er der blevet talt rigtig meget om diversitet, og alle siger: Det skal vi. Men hvor starter vi? Så vi ville gøre det konkret og afgrænse det til de her fire skibe og så lære undervejs, så vi kan udbrede det både til resten af flåden og industrien i øvrigt,« siger Mia Krogslund Jørgensen.

Idéen opstod for et par år siden på baggrund af en større snak om diversitet i branchen. I den forbindelse indså man i Hafnia, at der reelt ikke var den store viden, hvad en større andel af kvinder ombord på et skib – hele vejen fra menige og kadetter til officerer – egentlig gør ved miljøet ombord.

»Vi blev enige om bare at kaste os ud i det, og så må vi måle på, hvilke udfordringer og glæder vi støder på undervejs. Så vi gik i gang med at finde folk; kadetter, køkkenpersonale og dæksofficerer er ikke svært, men maskinbesætning og menige er en anden sag,« forklarer Executive Vice President, Technical i Hafnia, Ralph Juhl, der er baseret i selskabets hovedkvarter i Singapore.

Rekrutteringen skete på baggrund af et ønske om at få nogle valide data på bordet, og få afdækket blandt andet hvordan de fysiske forhold på skibene egentlig passer til kvinder. Som eksempel nævner Ralph Juhl, hvordan der ofte ikke findes hygiejnespande på fartøjerne, og hvordan der kun er ét omklædningsrum, som i øvrigt er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til kontrolrum eller lignende.

En meget konkret udfordring knyttede sig til de tunge løft, der er en naturlig del af arbejdet på et oceangående tankskib. Den første reaktion var at sende nogle mænd til at klare opgaven, men det blev afvist fra centralt hold.

»Det er her, innovationen og nytænkningen skal komme ind. Vi må finde ud af nogle løfte- eller rullearrangementer og på den måde tænke os ud af den problemstilling. Vi kan ikke begynde at skalere besætningen op, fordi vi har kvinder ombord, så går vi den forkerte vej,« siger Ralph Juhl, der i øvrigt er uddannet navigatør, og selv har sejlet coastere og kemikalietankere i sin tid.

Ser allerede positive effekter

Uden at have de helt store datasæt på plads endnu, har Hafnia allerede noteret sig de første, positive effekter af den mere ligelige kønsfordeling på de fire fartøjer. Som hele selskabets flåde på i alt over 200 skibe, hvoraf man selv ejer godt halvdelen – sejler de i øvrigt overalt på kloden alt efter behov.

»Folk opfører sig bedre, når der er kvinder ombord. Folk klæder sig pænt på, når de skal ned at spise aftensmad. Folk taler lidt pænere. Der bliver renere og pænere ombord på skibene. Der sker simpelthen en opgradering af den der lidt hårde, traditionelle sømand til en mere moderne type medarbejder,« siger Ralph Juhl.

Også når det gælder skibets interaktion med omverdenen er der forandringer at spore, fortæller han videre. Myndigheder rundt om i verden reagerer således også på den øgede andel af kvinder blandt besætningen og justerer deres handlemåder derefter, lyder det.

Ralph Juhl peger på, at Hafnia ikke selv er eksperter i arbejdskultur, så rederiet har allieret sig med en gruppe forskere, der skal evaluere på dels, hvad der er for en kultur, man kommer fra, og dels hvor man er på vej hen.

På den baggrund vil rederiet så tage fat på at opgradere skibene. Hafnia er således allerede i gang med at fremstille en specieldesignet aptering i samarbejde med OSK Design, der kan rumme flere behov end de traditionelle, og som man håber vil blive branchenormen på sigt.

Hafnia arbejder desuden sammen med den såkaldte All Aboard Alliance, der er en enhed under Global Maritime Forum, som samler ledere på tværs af den maritime industri for at fremme diversitet, inklusion og lighed i sektoren, både til lands og til vands.

»Vi vil meget gerne dele det, vi finder ud af, for det her er en udfordring for hele industrien. Alle skal med så vi kan få flere kvinder ind, der kan afhjælpe de rekrutteringsudfordringer, vi står over for,« siger Ralph Juhl.

Tror på bedre sikkerhed

Skibe med halvt kvindelige besætninger er kommet for at blive i Hafnias flåde og de (indtil videre) fire fartøjer, der er på havene med den kønsfordeling ombord, er således ikke at betragte som et afgrænset forsøg, beretter Ralph Juhl.

Tværtimod har rederiet allerede fået mange henvendelser fra andre kvindelige søfolk og aktører på markedet generelt, der er interesserede i initiativet og vil være med eller have mere information. Derfor er det også noget, Hafnia ser som fremtiden for søfarten.

»Vi skal hive en masse viden ud fra de her skibe, men samtidig siger vi også nej til rigtig mange henvendelser fra forskellige folk, der gerne vil sejle med for at observere. Det er jo folk på arbejde, og vi går ikke på kompromis med sikkerheden eller vores kunders krav til erfaring,« siger han.

Fremadrettet vil Hafnia også holde øje med, hvordan detforløber rundt omkring, når eksempelvis kvindelige medlemmer af top-4 på et skib skal agere i mere pressede situationer, eksempelvis når der i Vestafrika bliver bedt om bestikkelse, eller i forbindelse med møder på terminaler i lande, hvor kvindelige ledere ikke er hverdag.

»Det er meget nemt – også for folk som mig med 40 års shippingerfaring – at antage, at det rent sikkerhedsmæssigt vil være bedre med flere mænd ombord, men jeg tror faktisk, vi vil opdage, at der er en masse positive sikkerhedsaspekter omkring det at have kvinder på skibene,« siger Ralph Juhl.

Med en generalisering, han selv er meget bevidst om, peger han på, at kvinder ofte er mere systematiske og grundige, og også stærke til administrative processer som eksempelvis safety management-systemer. På den baggrund forventer han kun forbedringer på sikkerhedsområdet i takt med at andelen af kvinder på skibene stiger, med forbehold for at det kan være svært at forudse eksterne faktorer som piratangreb og lignende.

»Vi kan observere på de her fire skibe, at der er en rigtig god stemning ombord – uden i øvrigt at sige, at den er dårlig på vores andre skibe, for det er ikke tilfældet. Men det med sikkerheden er jo det, vi skal have målt på nu,« siger Ralph Juhl.

Den slags tager lang tid, understreger Mia Krogslund Jørgensen, med henvisning til, at statistikkerne på uheld, kundekrav og så fremdeles – indtil videre i hvert fald – ligger fuldstændig i tråd med resten af flåden.

Behov for nye digitale spilleregler?

I forbindelse med rekrutteringen af nye, unge søfarende (uanset køn) gør Hafnia sig i disse år nogle overvejelser i forhold til de forventninger, de unge har til at kunne være forbundet til de sociale medier og familierne derhjemme.

For selvom teknologien gør det muligt, så er det måske ikke altid kun en fordel, at man som sejler kan blive inddraget i de familiære udfordringer på hjemmefronten, påpeger Ralph Juhl.

»Folkene kan blive en del af konens eller mandens hverdagsproblemer derhjemme, og det kan godt stresse dem, når de er på havet. For han eller hun kan jo ikke gøre noget ved det derude, og så kan det blive en belastning, der tager noget fokus væk fra deres arbejde,« siger han.

»Skal vi til at undervise par i at sejle langfart?« spørger han retorisk og trækker på skuldrene. Uden at have et svar parat peger han på, at man i branchen nok burde gøre sig nogle tanker omkring et sæt grundregler på området.