Det grønlandske vejr viste tænder, da UFDS besøgte Tukuma Arctica på containerhavnen i Nuuk i midten af marts, men selv – eller netop – når sneen fyger skal sikkerheden være i top, så tingene bliver gjort efter bogen.

Alt er som bekendt relativt, så da UFDS tidligere i år gav udtryk for, at det var koldt syd for Stockholm i januar, da Stena Line inviterede på besøg, blev der tydeligvis gjort regning uden vært. Det nordiske klima er nemlig en ting, det arktiske som bekendt noget ganske andet.

Og så var det endda – på papiret i hvert fald – blevet forår, da vi i midten af marts besøgte Royal Arctic Line i Nuuk og var med ombord på rederiets store containerskib, Tukuma Arctica, da der blev lodset og læsset på den nye del af havnen i den grønlandske hovedby.

Ikke desto mindre stod termometeret omkring -10 og krydret med en let snestorm var det ikke just de mest optimale arbejdsbetingelser, der mødte besætningen og havnefolkene denne tidlige morgen, hvor lyset kun langsomt tog til, mens kranerne arbejdede.

Det var dog ikke noget, der rystede de erfarne søfarere, UFDS mødte på skibet, som vi sidenhen også har besøgt i Aarhus under noget mere venlige vejrforhold. Tværtimod, fortalte 1. styrmand Thomas Jensen, der tog imod os på dækket på Tukuma, som han har sejlet med godt to år.

Faktisk er det netop den slags forhold, der gør, at man er på tæerne og gør tingene ekstra grundigt, mente han, og pegede i øvrigt på de mange års erfaring med det grønlandske vejr, besætningen til sammen kan fremvise.

»Det her er jo ikke engang så slemt, vi har alle sammen prøvet det, der er værre,« som Thomas Jensen tørt halvråbte gennem blæsten.

Al den erfaring blev der også brug til at håndtere en af morgenens første – og mere usædvanlige – opgaver, da en godt 32 ton tung dumper skulle bugseres fra borde. Særdeles omhyggeligt blev løftekabler monteret på det massive arbejdskøretøj, strammet, tjekket, løsnet og strammet igen, inden der blev givet grønt lys.

Akkompagneret af konstant skrattende radioer og ikke så få faste blikke fra aktørerne omkring den svævede dumperen pludselig fra borde i en blød bue, inden den landede på kajen med en lethed som et snefnug på islandsisen en stille vinterdag.

I takt med at solen (antageligvis) krøb op over horisonten, kom der tempo på lodsningen af containere fra det på dagen halvfyldte skib, selvfølgelig stadig med sikkerheden i højsædet, inden der efterfølgende skulle nye ombord, så Tukuma Arctica igen kunne vende stævnen mod syd.