For rederiet Northern Offshore Services er sikkerheden en del af en velfungerende kultur, hvor balancen mellem selskabets eget fokus på lønsomhed, de kommercielle aspekter fra kunderne og det at arbejde proaktivt på området hele tiden er i spil. Og så skal man huske at have det sjovt sammen.

Når godset er mennesker, bådene små og bølgerne store, så er sikkerhed noget man bygger sin forretning op omkring. Det er i hvert fald indgangsvinklen hos rederiet Northern Offshore Services (N-O-S), hvis Health & Safety Policy ”er integreret i virksomhedens overordnede strategi, ledelse, governance, planlægning og rapportering,” som det hedder.

N-O-S er en del af Northern Offshore Group, der udover ambulancebåden M/V Rescuer, som UFDS har været på udrykning med, opererer omkring 65 såkaldte crew transfer vessels, der betjener den internationale havvindsindustri ved at transportere personel mellem land og offshore-vindfarmene. På årsbasis har N-O-S i omegnen af 200.000 transfers.

N-O-S som virksomhed er kun 15 år gammel, men bygger på mere end 100 års traditioner og erfaring inden for shipping. Selskabet startede på øen Donsö i Göteborgs skærgård, hvor grundlæggerne, der selv er søfarende, har deres rødder. Rammerne her blev dog hurtigt for små, og hovedkvarteret rykkede ind på fastlandet, om end stadig helt ned til kysten.

Her har UFDS været på besøg for at tale om, hvad sikkerhed er for en størrelse, og hvordan man prioriterer det at arbejde sikkert i en hverdag, hvor såvel kunder som arbejdsforhold stiller store krav.

Til at berette om det, møder vi HSSE-Q Manager Peter Franklin og hans teamkollega, Senior HSSE-Q Officer Robert Felixon. Som sikkerhedschef (CSO) og DPA (designated person ashore) har Peter Franklin det overordnede ansvar for sikkerhedsarbejdet i N-O-S, hvor han været i otte år.

Han er – som mange andre på hovedkvarteret – selv maritimt uddannet som master mariner og har tidligere sejlet for blandt andet Stena Line, ACL og PGS inden han gik i land for at arbejde med netop HSEQ.

»Der er et stort fokus på sikkerhed i branchen, og vi er også blevet flere på området her på kontoret. Vi har meget support til vores crew; det er jo ganske små besætninger på vores skibe, så vi forsøger at skabe et system, som aflaster dem med opgaverne, og vi støtter dem, så de kan følge med og udføre deres arbejde på en sikker måde,« fortæller Peter Franklin.

Konkret har N-O-S en håndfuld vessel management teams (VMT), der hver har ansvar for et vist antal både, og omfatter flere forskellige led til kommunikation og support med såvel besætning som kunder.

Forsøger at være pragmatiske og praktiske

Northern Offshore Services, hvis danske kontor for nylig er rykket til Kastrup efter en første tid i Esbjerg, har store vækstplaner og pt. fire nye både undervejs. I den forbindelse er strukturen med de afgrænsede VMT’er en fordel, påpeger Peter Franklin, fordi den er med til at definere, hvordan og i hvilket tempo, man skal ansætte nye folk, både på land og til vands.

Derudover er de små hold en god mulighed for søfolk, der overvejer at gå i land, idet de her kan arbejde videre med det tekniske, sikkerhedsmæssige eller lignende, ligesom de kan blive et vigtig bindeled mellem kontor og skibe.

»Det er godt at have de kompetencer på land, for hvis der opstår et problem, så kan du sætte dig ind i det på en helt anden måde, end hvis du aldrig har set en båd før,« siger Robert Felixon.

Han er ligeledes uddannet sømand, og runder dette efterår 11 år i N-O-S, hvor han undervejs gik i land i 2019, og nu også tjener som Deputy DPA/CSO. Dermed er han med til at videreføre ikke alene kontorets meget værdsætte hands-on-kendskab til hverdagen på bådene, men også den udpræget pragmatiske tilgang til sikkerhed, man sigter efter i rederiet.

»Det er meget nemt i denne her verden af administration og dokumentation at miste fokus på det praktiske og det vigtige. Som ansvarlig for sikkerhedsarbejdet minder jeg hele tiden alle om at være pragmatiske. Det vigtigste er det, du gør, og hvordan du bedømmer de situationer, du er i,« siger Peter Franklin.

»Det er meget vigtigt med styrende dokumenter og policies og risikoanalyser og procedurer, men det må ikke blive så uoverskueligt og uhåndterbart at det forringer den praktiske sikkerhed. Så vi forsøger at være pragmatiske i vores arbejde i N-O-S, og det bunder nok i, at de fleste af os, der arbejder på land, selv er sømænd og har sejlet,« fortsætter han.

Efter ni år på land sørger Peter Franklin i dag for at omgive sig med folk, der har været på havet for nylig, så de kan minde ham om tingenes tilstand på bådene og dermed støtte ham i centrale beslutninger, hvilket han peger på som et vigtigt aspekt i sikkerhedsarbejdet. Derudover har han mange fartøjsbesøg som en del af sit arbejde.

»Det er jo let at hænge flotte plakater op, men man skal også kunne følge dem i virkeligheden. Så det er en balance, man skal udfordre en gang i mellem, så vi får den rette mængde dokumentation på det rigtige niveau,« siger Robert Felixon.

»Vi prædiker, at man selv skal tage ansvar og tage beslutninger omkring sin egen og andres sikkerhed, og at man har mandat fra rederiet til det, hvis situationen kræver det. Det er meget vigtigt, for vi, der sidder herinde; vi er her jo for søfolkene, de er her ikke for os, men det er let tænke det modsatte, når vi skal have vores statistik og data og dokumentation, og så forstyrrer vi driften,« supplerer Peter Franklin.

Arbejder meget med positivt lederskab

Midt i al den alvorlige snak om sikkerhed og at have den rigtige viden på de rigtige poster, skyder Peter Franklin en anden betragtning ind fra siden, nemlig at man også skal ’ha det kul’. At have det sjovt er således et specifikt element højt oppe på N-O-S’ agenda, fortæller han.

»Vi har til og med haft det med i vores målarbejde; altså i forbindelse med vores basic development targets står der: ’Have fun’, så det er et budskab, vi også udbreder,« siger Peter Franklin.

Det er blandt andet noget, nyansatte får at vide, når de bliver vist rundt på kontoret, hvor de også får lejlighed til at hilse på ejerne og afdelingscheferne. Peter Franklin er selv en del af ledergruppen sammen med repræsentanter for alle VMT’erne, som de nye folk altså møder, når de starter.

»Vi forsøger at have en ret flad organisation, hvor cheferne ikke sidder på en piedestal, men derimod smøger ærmerne op og hjælper til, selv ejerne og direktøren. Vi respekterer hinanden, og det er en god atmosfære at arbejde i, fordi man føler sig støttet,« siger Peter Franklin.

I det specifikke arbejde med HSEQ anvender man det, Peter Franklin kalder ’nogle klassiske værktøjer’, og senest har man haft et stort fokus på navigation og det at være opmærksom på situationen, når man navigerer.

Via en kampagne om ’Safe Navigation and Bridge Routine’ har folk fra N-O-S således besøgt skibene og vist filmklip med hændelser, hvor de involverede kaptajner har fortalt om, hvad der skete, og hvordan det føltes at være en del af hændelsen.

På den baggrund har man så talt med de andre kaptajner om, hvordan de arbejder med sikker navigation og måske kommet med tips til, hvordan de kan forbedre indsatsen.

»Så vi forsøger at arbejde lidt mere proaktivt og se på det, vi gør godt i rederiet. Vi prøver at arbejde meget med positivt lederskab i stedet for at have for meget fokus på det negative. Så vi deler de gode ting, så vi kan få en diskussion om dem og folk kan lære noget,« siger Peter Franklin.

Altid kaptajnens beslutning

Når Northern Offshore Group bestiller nye både, hvilket sker jævnligt for tiden, ser man meget på, hvad man har lært af tidligere nybyg, hvor der skete fejl, så man ikke begår samme fejl igen. Og så forsøger man aktivt bygge sig væk fra forskellige risici, forklarer Peter Franklin.

»Det kan være gennem designet af et transfer area, at arbejde med udsynet fra broen, placeringen af radar og andet. Udviklingen sker hele tiden, også i samarbejde med leverandørerne, som jo også arbejder med design og engineering controls omkring sikkerhed,« siger han.

Med 65 eksisterende skibe i flåden siger det næsten sig selv, at alle ikke gør alting præcis på samme måde. Rescuer er selvsagt speciel i sig selv, men alle dokumenter er heller ikke de samme på alle bådene. Den overordnede policy og andre generiske ting går igen, men procedurer kan godt variere.

»Der er en del vessel-specifikke sager, eksempelvis omkring hvordan man håndterer et blackout eller akutte tekniske problemer, som man skræddersyr til den enkelte båd. Der kan også være lidt forskelle afhængig af, hvor vi arbejder, men en transfer til en vindmølle plejer at være ret standard,« siger Robert Felixon.

Beslutningen om, hvordan en konkret opgave skal udføres, ligger altid hos kaptajnen, understreger Peter Franklin. Det er noget, man har på skrift, så hvis kaptajnen ikke føler, at situationen er sikker, eller frygter noget alvorligt, har han ’overriding authority’ til at sige stop.

»Vi skal altid have tillid til hinanden, og stole på at vi gør vores bedste hele tiden. Det er ikke bare en floskel, det er virkelig noget, vi lever efter i rederiet, og noget vi taler om dagligt,« siger han, det sidste med henvisning til strategien BEST365, hvor T’et står for ’Trust’.

Det handler om at indgyde det rigtige safety mindset, siger han videre, i stedet for at man opbygger en kultur, hvor alting bliver mikrostyret fra kontoret, med det resultat at folk stopper med at tænke selv. Folk skal selv tage ansvar inden for visse retningslinjer, som man har ret til at afvige fra, hvis man bedømmer, at det er nødvendigt i en given sammenhæng.

»Det vigtigste for sikkerheden på et skib er at have en kompetent og engageret besætning. Det er menneskerne, der er sikkerheden, så kombinationen af kompetencer og mindset er det, der tæller,« siger Robert Felixon.

Skal også tjene penge

Udover at sikkerheden selvfølgelig skal være i top, lægger N-O-S ikke skjul på, at man også skal tjene penge. Den store opgave er således at balancere lønsomhed med sikker drift, for så har man en fremgangsrig forretning, lyder det fra Peter Franklin.

»Der står ’Safety First’ på et tankskib, men du kan jo ikke kun køre på med sikkerhed, for til sidst ligger båden bare der, og ingen tør gøre noget, fordi der er for store risici. Vi løber jo risici hver dag, når vi kører bil, eller går på vejen; det handler om at kontrollere dem,« siger han.

Man skal derfor have en kultur, hvor folk tør sige deres mening, og hvor ledelsen lytter og finder en vej frem, så man stadig kan tjene penge. B’et i BEST365 står for Business Minded, og det led skal være med ligningen – ’hvis du ikke tjener penge, kan du ikke løfte sikkerheden’, konstaterer Robert Felixon.

Ude på bådene skal fokus selvfølgelig være på den daglige drift, fastslår Peter Franklin, og på at nå frem i det rigtige tempo. Også her er der imidlertid ofte tale om en balance mellem sikre operationer og det kommercielle tryk i branchen, som kan være stort.

Når de store energiselskaber er i gang med at opføre en vindpark og måske er blevet lidt forsinkede, så kan der nemt opstå pres fra de ansvarlige for byggeriet.

»Der kan besætningen komme i klemme, for tør de sige nej, og hvad så med at tjene penge og mister vi opgaven og så videre. Der er min afdeling super vigtig, fordi vi har den relation til vores søfarende, at de kan ringe til os i sådan en situation og sige, at de føler sig pressede,« siger Peter Franklin.

Transparens skal give tillid

Det kommercielle tryk er blandt de største udfordringer, N-O-S kommer ud for, og man forsøger derfor altid have et godt samarbejde med kunderne, så de er tilfredse. Det kræver gode, komfortable skibe, der er tilgængelige, og et godt forhold til både besætninger og teknikere.

»Vi vil gerne have, at det føles lidt specielt, når der kommer en vinrød N-O-S-båd med de hvide streger. Så skal man gerne tænke ’det er en god båd, den er tryg og sikker, der kan vi placere vores folk og få dem tilbage i samme form, som da de tog afsted’,« siger Peter Franklin.

»Og så skal man en gang i mellem tage en beslutning og sige nej, hvis man er ved sin grænse. Og ikke alle har den samme grænse. Jeg har ikke været på havet i ni år, så min grænse er et andet sted end Roberts, som har været ude for kortere tid siden. Det er skal jeg tænke på. Jeg må ikke tænke, at alle kaptajner vil gøre præcis det samme; folk er forskellige,« fortsætter han.

Fra N-O-S’ side er prioriteten derfor at skabe en kultur – også i tilfælde af ulykker – at hvor alle er ærlige og transparente omkring, hvad der er sket (eller næsten sket), og at der på den måde er tillid mellem land og båd. Det er også sådan, man kan lære af de hændelser, der sker eller var tæt på.

»Vi har noget intern uddannelse omkring kranløft, og der starter vi altid med at vise nogle videoklip af incidenter eller near misses for at sige: ”Det er derfor, vi har uddannelsen.” De billeder bliver i hovederne på folk, og giver en anden opmærksomhed gennem uddannelsen,« siger Peter Franklin.

Afslutningsvis understreger han, at N-O-S har en ’utrolig god statistik’, når det gælder arbejdsulykker, og at man eksempelvis ikke har haft en eneste alvorlig ulykke de sidste tre år, der har medført fravær, og dertil kun nogle ganske få hændelser, der har krævet lettere behandling.

»Det viser jo, at vores kultur fungerer i virkeligheden; at folk tager personligt ansvar og bliver opfordret til det. Vi kan se sort på hvidt, at det virker, og vi er meget stolte af den statistik, også de søfarende, for det er jo dem, det handler om.«