Højesteretsdom bekræfter gældende praksis ved hændelser som følge af besvimelse

Der er for nylig faldet dom i Højesteret i en principiel arbejdsskadesag, hvor retten har blåstemplet den praksis, som Arbejdsskademyndighederne har fulgt gennem mange år, og som beskytter lønmodtager bredest muligt.

Skader som følge af besvimelse på arbejdspladsen er arbejdsskader, uanset om besvimelsen skyldes private årsager. Den praksis har Arbejdsskademyndighederne fulgt gennem mange år, og for nylig er den så blevet blåstemplet af Højesteret.

Tidligere i oktober faldt der således dom i en principiel arbejdsskadesag angående to forskellige personer og hændelser med sammenlignelige omstændigheder, hvor de tilskadekomne er besvimet i arbejdstiden, og har pådraget sig skader som følge af fald.

I begge sager var parterne enige om, at de tilskadekomnes arbejde ikke var årsag til, at de besvimede, men Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (AES) havde anerkendt personskaderne som arbejdsskader.

Højesteret peger på, at begge individer var i færd med at udføre deres arbejde, da hændelserne skete, og fastslog herefter, at deres personskader måtte anses for at være en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under. Dette gjaldt uanset, at parterne var enige om, at deres arbejde ikke var årsag til selve besvimelsen.

Herefter var der ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings afgørelser. Landsretten var i begge sager nået til samme resultat.

Fra UFDS’ side er der tilfredshed med, at der nu foreligger en endelig afklaring. Det er et vigtigt spørgsmål om lovens tolkning og rækkevidden af ASL § 5, som ikke tidligere har været afklaret i domspraksis.

»Det giver noget tryghed for vores medlemmer og deres ansatte at vide, at loven beskytter os alle, og at der skal meget til, før man som søfarende ikke er dækket. Så jeg er meget tilfreds med, at Højesteretsdommen på den måde understreger, at myndighedernes praksis er den rigtige,« siger direktør for UFDS, Jacob Munch.

Mere specifikt følger og kodificerer dommen den gældende praksis, som Ankestyrelsen har beskrevet i principafgørelse 16-14, hvor det slås fast, at arbejdsskademyndighederne ikke skal foretage en sandsynlighedsvurdering af, om det at besvime på arbejdet rent faktisk har givet større skader, end det ville have gjort andre steder.