Sikkerhedskulturen i Esvagt er under løbende opdatering, og for besætningerne på rederiets godt 43 fartøjer betyder det masser af dialog med HSE-afdelingen og mere selvbestemmelse inden for de overordnede rammer.
I februar 2023 satte Hans Richard Pedersen sig i stolen som ny Head of HSE i Esvagt, og med sine knap 25 års erfaring fra rederiet – herunder godt tre år på havet – som fundament begyndte han at sætte holdet omkring sig, blandt andet med flere andre tidligere søfarende.
Det har Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart besøgt Esvagt for at tale med Hans Richard om. Ved samme lejlighed mødte vi også en håndfuld besætningsmedlemmer på Esvagt Faraday, et Service Operation Vessel (SOV) fra 2015 med en længde på knap 84 meter og 17,6 meter i bredden.
Et af de centrale argumenter i Esvagts sikkerhedsstrategi handler om balancen mellem de overordnede retningslinjer, som rederiet etablerer, og den grad af autonomi og rum til at tænke selv – som Hans Richard Pedersen med egne ord er ’stor tilhænger af’ – der tilfalder skibene.
»Procedurerne skal vi følge, men arbejdets tilrettelæggelse og at gøre det sikkert, det er jo os, der står for det. Så vi sørger for at tage vores forholdsregler, vi sørger for, at vi har de rette folk til jobbet, og vi sørger for grundig sidemandsoplæring,« siger kaptajn Bugge Marx Hansen.
Generelt er der en god sammenhæng mellem det, der foregår og bliver kommunikeret ud fra Hans Richard Pedersen og kollegerne på land, og virkeligheden på skibene, mener den erfarne kaptajn, om end der dog er undtagelser.
»Vi kan bruge langt det meste, men selvfølgelig kan der også komme nogle ting, som er sendt ud i bedste mening, men hvor vi må sige, at det ikke rigtig vil fungere her. Det er så der, vi kan samarbejde med Hans Richard og organisationen og komme med vores input for at få tiltaget til at give mening,« siger Bugge Marx Hansen.
Som eksempel nævner Hans Richard Pedersen en opgave, der handlede om at lave om på risikovurderingerne, og som han – i bagklogskabens ulideligt klare lys – kalder ’en dødssejler’ og et tiltag, der aldrig burde være sat i gang.
»Der var mange gode tanker i at dele vurderingerne op i simple opgaver og komplekse opgaver, og selvom det fungerer, så er det ikke optimalt i dagligdagen, det kunne vi bare se,« siger han og fortsætter:
»Ligeledes har vi ændret i vores Permit-to-work-system for at implementere nogle nye roller og hvem, der kan godkende de her permits; der har vi også indset, at den teoretiske verden er én ting, men når man kommer ud den praktiske arbejdsgang, så hang det ikke sammen. Så det er vi også ved at justere på.«
Skal hanke op i hinanden, så det ikke går for stærkt
Som Hans Richard Pedersen også fortæller om i den første artikel, gør Esvagt meget ud af involvere besætningerne i sikkerhedsarbejdet. Han bruger selv udtrykket ’wisdom of the crowd’ om tilgangen, der grundlæggende dækker over, at tingene bliver testet af, inden den store udrulning.
»Men man kan ikke ramme inde for skiven hver gang, og så er det, at vores holdning så er, at der ikke går noget af os, hvis vi indrømmer, vi har taget fejl. Alle gør det så godt, de kan, og så må vi rette til i forhold til de kommentarer, vi måtte få fra Bugge og hans kolleger på skibene,« siger han.
’Work as imagined’ skal med andre ord helst stemme overens med ’work as done’, og er det ikke tilfældet, skal der ny viden til, så procedurerne kan ændres til at passe til det arbejde, der bliver udført – ikke omvendt, mener Hans Richard Pedersen. Selvfølgelig forudsat at det stadig er sikkert.
Et andet eksempel kommer fra en anden af Esvagts SOV’er, Esvagt Dana, hvor man oplevede, at folk ofte ikke tog handsker på, når de skulle ud på dækket. For at gøre det nemt hang man derfor en hylde med handsker op lige ved udgangen, så folkene ikke kunne overse dem.
Når det kommer til de specifikke opgaver, er det på toolbox-møderne (tbt’erne), de involverede besætningsmedlemmer får snakket jobbet igennem og lagt grundstenene for, at opgaven kan blive udført sikkert.
»Mange af de ting vi gør, har vi jo gjort rigtig mange gange, og med tiden vokser risikoen for, at man slækker en smule på indstillingen. Der er det så, at man skal hanke op i hinanden, så det ikke går for stærkt. Men jeg er også tilhænger af at gøre det simpelt. En tjekliste inden en opgave bør i min verden ikke tage mere end to-tre minutter,« siger Bugge Marx Hansen.
Af samme årsag understreger Hans Richard Pedersen, at det ikke er en prioritet, at der bliver skrevet noget ned fra tbt’erne. Tværtimod skal fokus være på dialogen i teamet og de risici, der måtte være ved en given opgave, få gennemgået tjeklisten og sikre sig, at alle ved, hvornår man kan afbryde opgaven.
»Alle har autoriteten til at stoppe et job, men i realiteten ser vi ofte, at folk ikke stopper jobbet, fordi de tror en anden vil gøre det. For mange er det også en udfordring at stoppe jobbet overfor en anden kollega. Det er en mental barriere, vi skal have af vejen, som hænger sammen med et trygt psykologisk arbejdsmiljø og at folk er trygge ved at sige ’stop the job’,« siger Hans Richard Pedersen.
Ingen hellige køer
Bugge Marx Hansen har erfaring fra flere andre steder i shippingbranchen, og han er ikke i tvivl om, at Esvagts indsats på sikkerhedsområdet er helt i top i industrien – ’Det er kulturen og det, vi lever af’, som han siger.
Mere udfordrende kan det til tider være at få de kunder, Esvagt har med ombord på sine skibe, til at følge de samme standarder som den faste besætning, eksempelvis når det gælder brug af PPE i hverdagen, som derfor er et konstant fokuspunkt.
»Til det formål har vi jo så de her learning cards, hvor vi eksempelvis kan notere ned, hvis en person har glemt sikkerhedssko, hjelm eller noget i den dur, og så kommer det videre i systemet. Men det vi skal huske er, at de ikke er søfolk, og det skal vi kunne håndtere, så det gør vi meget ud af,« siger Bugge Marx Hansen.
Vejen til det er grundige introkurser for de nye folk, suppleret af en opmærksom besætning, der tager hånd om ’gæsterne’ ombord, så alle får et sikkert ophold til søs.
»Alle er gode til at holde øje med hinanden, hvis der for eksempel er nogen, der har glemt noget sikkerhedsudstyr, eller ikke holder ordentligt fast på vej op eller ned af en trappe, så bliver de mindet om det på en positiv måde,« siger førstestyrmand Svenningur Dansson Nilssen.
»Her er ingen hellige køer. Hvis jeg ser nogen på dækket uden det rigtige udstyr, så skriver jeg et learning card, og det gælder specielt, hvis det skulle være en af vores egne folk; det er ikke noget godt signal at sende. Kortene lærer os at holde øje alle steder,« supplerer Bugge Marx Hansen.
Og at de er glade for learning cards på Esvagt Faraday understreger den aktuelle statistik da også. I opgørelsen over indsendte learning cards fra 1. januar til 7. november 2024 indtager skibet en klar førsteplads med 600 kort, et godt stykke foran Esvagt Dana og Njord på lige over de 400.
Gennemsnittet på listen, der omfatter 43 fartøjer, befinder sig et sted omkring de 200, hvilket måske er et meget godt billede på den forskellighed i opfattelsen af Esvagts sikkerhedskultur, der eksisterer på tværs af rederiets flåde.
Hans Richard Pedersen fortæller således om en lille undersøgelse, han gennemførte på et officersseminar for nylig, hvor han bad alle deltagerne om at lukke øjnene, hvorefter alle dem, der mente, Esvagt har den samme sikkerhedskultur på alle skibene, skulle række en hånd op – og altså uden at blive påvirket af de andre i rummet.
»Det var meget få arme, der kom op. Og for mig understreger det vigtigheden af, at de grundlæggende ting er på plads. For der er forskellige måder at gøre tingene på, og kulturen kan sagtens være god på forskellige måder, men basis skal helst være den samme,« siger han.
»I maskinen er vi gode til at snakke sammen om de håndværksmæssige ting; hvad det er, vi skal lave, hvad skal vi være opmærksomme på, hvordan passer vi på hinanden og så videre.«
Morten Ærendal, maskinchef, Esvagt Faraday
HSE er til for skibene og besætningerne
Den førnævnte statistik over indsendte learning cards har Esvagt udgivet internt i rederiets sikkerhedsugebrev, HSE Weekly, som er noget, besætningerne sætter stor pris på – i hvert fald på Faraday, beretter Bugge Marx Hansen.
»Det er rigtig godt at få noget feedback, og at det kommer løbende, for ellers kan det godt blive lidt overvældende, hvis det får lov til at hobe sig op, mens man er på land,« siger han.
Et nyhedsbrev løser dog ikke alle udfordringerne alene, pointerer Hans Richard Pedersen, men det er et godt oplæg til dialog om, hvad der sker på skibene, og til at gøre det nemmere at få taget de samtaler på tværs af organisationen.
Dialogen gør sig også gældende, når der så har været en hændelse. Uanset alvorsgraden af uheldet vil hændelsen aldrig blive lukket, uden at besætningen har været taget med i processen og fået mulighed for at give deres mening til kende.
»Skibene og besætningerne er jo det, der gør, at vi har en forretning, og at kunderne kommer tilbage, så jeg ser det sådan, at HSE er til for dem. Vi hjælper dem med at arbejde sikkert, så de kan yde deres bedste over for kunderne,« siger Hans Richard Pedersen.
»Når vi skal præsentere Esvagt, så taler vi meget om vores sikkerhedsarbejde. Jeg tror ikke, der er mange andre rederier, der kan følge med. Jeg synes, vi er langt fremme, når vi skal byde på noget nyt. Vi gør det sikkert eller slet ikke,« supplerer førstestyrmand Silas Holm, der bliver bakket op af sin kaptajn.
»I det her pointsystem, der bliver brugt, når man byder ind på en tender, der ligger vi højt. Og pointene giver så en fordel, når det kommer til prisen, så der er vi godt stillet,« siger Bugge Marx Hansen.
Silas Holm ser med glæde tilbage på sin start i Esvagt i 2014, hvor han fra dag ét blev taget hånd om og sat grundigt ind i specielt sikkerheden gennem et Safety Awareness-kursus, ligesom han er enig med sine søfarende kolleger i, at HSE-afdelingen er gode til at understøtte arbejdet på søen.
I den forbindelse fremhæver Hans Richard Pedersen værdien i, at man fra HSE’s side er åben omkring de forskellige tiltag og giver besætningerne noget råderum, også økonomisk til mindre investeringer, som hovedkontoret ikke som sådan behøver blande sig i.
»Her er ingen hellige køer. Hvis jeg ser nogen på dækket uden det rigtige udstyr, så skriver jeg et learning card, og det gælder specielt, hvis det skulle være en af vores egne folk.«
Bugge Marx Hansen, kaptajn, Esvagt Faraday
Vigtigt at få det administrative på plads
I kontrolrummet på Esvagt Faraday møder UFDS maskinchef Morten Ærendal, og også her er det tydeligt, at sikkerheden er noget, man har med sig i baghovedet, i maskinen, værkstedet og alle stederne ind i mellem.
»Vi har selvfølgelig vores procedurer, og mange af opgaverne er rutine, men så får vi talt om tingene på vores toolboxtalk om morgenen, og vi snakker om, at vi skal passe på os selv. Alt efter hvilken type job, der er tale om, laver vi en risk assessment, så hvis det er noget med el, har vi en tjekliste til at sørge for elektrisk isolation og den slags, plus at den fungerer som huskeseddel for os, så vi har det rigtige grej med,« fortæller han.
Til de daglige morgenrunderinger laver folkene ikke en ny risikovurdering hver gang, men sørger for at få vendt tingene på tbt’en og også få sat ord på de rutiner, der ellers ligger på rygraden.
»I maskinen er vi gode til at snakke sammen om de håndværksmæssige ting; hvad det er, vi skal lave, hvad skal vi være opmærksomme på, hvordan passer vi på hinanden og så videre. Og det har vi jo altid talt om hernede, også før det blev procedure,« siger Morten Ærendal.
Selvom det til tider kan virke lidt tungt at køre en tjekliste igennem inden et job, der er overstået på et par minutter, så er det vigtigt at huske at få det administrative på plads, påpeger han videre.
»Jeg har været maskinarbejder i tidernes morgen, og der var man lidt mere cowboy. Og sådan var det jo,« som han siger med et skævt grin.
»Fra dengang og frem til i dag er der jo sket en voldsom udvikling, når det gælder sikkerheden. Bare det med at løfte ting; før i tiden tog man jo bare fat, men i dag skal der udstyr til, så snart det bliver bare lidt tungt. Og det er jo kun godt, for vi skal jo gerne kunne nyde pensionen, når vi når så langt. På den måde er procedurerne der jo for vores egen skyld,« siger Morten Ærendal.
