Ancienniteten er høj og ulykkesraten lav hos M.H. Simonsen, der både hvad angår besætninger og ruter fokuserer på Nordeuropa.
Med snart 100 års historie bag sig siden grundlæggelsen i Svendborg i 1931 har tankskibsrederiet M.H. Simonsen mange stærke traditioner i virksomheden. En af disse er den høje prioritering af arbejdsforholdene for såvel de søfarende som landbaserede ansatte.
M.H. Simonsen råder i dag over en flåde på ni skibe under dansk flag – med fem mere på vej, henholdsvis tre nybygninger fra Kina og to polartankere fra Tyrkiet. Dertil kommer omkring 200 søfarende, fordelt nogenlunde ligeligt mellem officerer og ratings, altså besætningsmedlemmer på forskellige stadier af oplæring/uddannelse.
»Vi vægter alle vores ansatte rigtig højt, og vores interne statistikker viser også, at langt de fleste har været hos os i rigtig mange år, samtidig med at vi oplever meget få ulykker. Og det er jo et godt tegn,« siger General Manager Hans Simonsen.
Alle M.H. Simonsens søfolk er ansat direkte af rederiet, der prioriterer en tæt, direkte dialog mellem kontor og besætning. Driftsområdet er at finde i Nordeuropa, i god afstand fra mere problemfyldte farvande, og mønstret for de søfarende byder som regel på seks-syv uger afsted, en tilsvarende periode hjemme, og så tilbage på det samme skib.
»Vi sigter efter en 1-1-ordning for alle ombord, lige fra broen til dækket og maskinrummet. Folk kan lade deres ejendele blive på skibet, og de ved, at de kan vende tilbage til de projekter, de måtte have sat i gang. Det er måske ikke direkte sikkerhed, men i hvert fald noget tryghed for dem. Og så giver det noget ro for os på kontoret, fordi vi ved, hvem der er ombord på de enkelte fartøjer i fremtiden,« siger Hans Simonsen.
Skibet er ladet med respekt…
De rigtige kompetencer er især vigtigt på de skibe, der besejler ruterne omkring Grønland, hvor man som udgangspunkt kun tager folk ombord, der har polarerfaring, for på den måde ikke at løbe unødige risici. Generelt hyrer M.H. Simonsen sine søfarende i Nordeuropa – primært Danmark og Polen – i høj grad med tanke på kulturen ombord.
»Vi rekrutterer fra et rimelig begrænset område rent geografisk og har for eksempel fravalgt folk fra Fjernøsten, Indien og Rusland for den sags skyld. På den baggrund har vi en fornemmelse af, at der er en god jargon ombord, hvor folk deler humor og forståelse for tingene. Det gør hverdagen lidt nemmere,« siger Hans Simonsen.
I den sammenhæng læner M.H. Simonsen sig også op ad Søfartsstyrelsens kampagne om at arbejde med respekt for hinanden, ligesom man altid er lydhør over for folk, det måtte have lyst til nye udfordringer et andet sted i selskabet.
Det psykiske arbejdsmiljø adresserer M.H. Simonsen blandt andet på rederiets officersseminarer, hvor man jævnligt får arrangeret input udefra, eksempelvis fra Sea Health & Welfare (det tidligere Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd), der har fortalt om blandt andet antimobning, omgangstone og lignende.
… og ufarlige fødevarer
Når det gælder den fysiske sikkerhed ombord, er indholdet i tankene på rederiets fartøjer et væsentligt parameter. M.H. Simonsen er således specialiseret i sejlads med spiselige produkter, hvilket går helt tilbage til starten i 1931.
»De første 30 år sejlede vi med melasse fra sukkerroer i tønder, og det transporterer vi stadigvæk i dag, bare i tankskibe. Derudover er vores kernebeskæftigelse vegetabilske olier generelt, og nogle lette kemikalier. De hårde kemikalier er normalt ikke noget for os,« forklarer Hans Simonsen og fortsætter:
»Rent praktisk er det også svært at bevæge sig fra kemikalier til fødevarer på et skib, så vi holder os til de organiske produkter. Det udgør i sig selv en tryghed og noget sikkerhed for vores søfolk, at de ved, at de ikke sejler med giftige ting og sager, og at vi i øvrigt har alt nødvendigt sikkerhedsgrej ombord, hvis det skulle blive nødvendigt.«
