Ikke overraskende er det kolde klima en central del af sikkerhedsovervejelserne på feederskibet Mary Arctica, der sejler omkring Grønland for Royal Arctic Line. Både varmt tøj og videndeling er vigtige elementer i den forbindelse.

I midten af marts var UFDS i Nuuk for at besøge det lokale rederi Royal Arctic Line og en stribe af selskabets forskellige fartøjer. Vi var blandt andet forbi det store containerskib Tukuma Arctica i moderat snestorm, hvilket gav sine helt egne udfordringer.

Eftermiddagen inden – hvor det grønlandske vejr var noget venligere stemt – ligger vi vejen forbi Mary Arctica, der er et af RAL’s større feederskibe. På broen er skibsfører Jakob Brinch Emdal Larsen klar til en snak om de overordnede tanker om sikkerhed ombord på det 113 meter lange fartøj, der fuldt lastet kan tage 572 TEU.

Netop lasten ombord håndterer besætningen med fartøjets to dækskraner, hver med en kapacitet på 45 ton og en rækkevidde på lige knap 30 meter. Ofte kan containere eller andet gods løftes direkte ned på kajen i en by, men andre gange er man nødt til at bruge små pramme som mellemled for at få ting og sager ind til bygden.

»Der er jo ofte sne og is, og der kan være glat, så en af de ting, vi stiller krav om her, det er, at man har langskaftede støvler på for at beskytte anklerne. Det er måske en lille ting, men vi har haft mange skader, hvor folk har vredet om, så det er et initiativ, vi har taget,« siger Jakob Brinch Emdal Larsen.

I samme kategori bruger folkene på Mary Arctica, eksempelvis skibsassistent Jack Pedersen, som UFDS møder på dækket, en hel del tid på at fjerne netop sne og is fra udendørs gangarealer, lastluger og lignende, simpelthen for at minimere risikoen for faldulykker.

Generelt er sikkerhed noget, der ligger på rygraden hos de søfarende på Mary Arctica og i RAL, fortæller Jakob Brinch Emdal Larsen videre. At man tænker over, hvad man laver, og at man kan støtte sig til tjeklister og digitale løsninger, hvis man er i tvivl om noget.

»Vi har gjort det, at alle vores procedurer er skrevet ind i vores vedligeholdelsesprogram, så når der kommer et job, hvor vi skal gøre et eller andet, så står der også, hvilke sikkerhedselementer, vi skal være opmærksomme på,« forklarer han.

De forskellige procedurer og arbejdsgange bliver gennemgået løbende over året, så på den måde får man friske øjne på tingene med jævne mellemrum og reevalueret tilgangen til opgaverne. Det er alt sammen med til at holde sikkerheden top of mind.

Klimaet gør en forskel

Udover at sikkerhedsdialogen altid er aktuel på Mary Arctica, deler besætningen herfra også deres viden og erfaringer med RAL’s øvrige flåde, ligesom der selvfølgelig også kommer input udefra. Det sker gennem nearmiss-systemet, som folkene på skibene bruger til at sprede de bedste tips og tricks.

»Hvis der kommer olie på dørken, ved vi godt, at der bliver glat, så det behøver man måske ikke rapportere om, men andre gange giver det god mening at indberette noget, også måske bare for at ruske lidt op i tingene og øge opmærksomheden på hvad det måtte være, så deler vi det,« siger Jakob Brinch Emdal Larsen.

I lighed med procedurerne bliver også vejledninger og brugsanvisninger evalueret opdateret jævnligt gennem Safety and Health at Sea, som kaptajnen roser for den nye udgave af systemet, der også omfatter sikkerhedsrunderinger og sikkerhedsudvalgets arbejde.

Står den på mere specielle opgaver med eksempelvis kranerne, holder man først et formøde for at diskutere, hvad der skal ske, hvor man skal passe på og i det hele taget at holde folk informerede om, hvad der kan være af sikkerhedsrisici omkring et bestemt job.

Det gælder også, når man som besætningsmedlem kommer ombord første gang – uanset position og erfaring. Første punkt på agendaen er således en rundvisning med fokus på netop de sikkerhedsmæssige aspekter, hvor man skal mønstre i til fælde af akutte situationer, og hvordan man i øvrigt færdes på skibet.

»Det er rimelig basale ting, men samtidig vigtige i det klima, vi sejler i det meste af året. Overisning kan gøre overfladerne glatte, og der kan falde noget ned fra kranerne, så vi er meget obs på at folk har hjelme på. Vi bruger magnesiumklorid til at holde dækket isfrit, men det kan være svært i rigtig hård frost, så der skal man være vågen,« siger skibsføreren.

I samme boldgade råder Mary Arctica – næppe overraskende – over et stort lager af varmt tøj, som er godt at have ved hånden (og på kroppen), når vilkårene en gang imellem byder på arbejde i -30 grader. Her sørger man også for, at folkene skiftes til at være på dækket, så ingen risikerer frostskader.

Hvad temperaturen angår, skæver man i øvrigt ikke kun til termometret, men også til det samlede kuldeindeks, der viser chillfaktoren, altså hvor koldt det reelt føles, når vinden regnes med. Selv hvis det ”kun” er -10, kan det føles som -25 med en middelvind på 8 m/s.

Når folkene er i gang på dækket og i særdeleshed også på prammene ude i bygderne, er risikoen for at falde i vandet selvsagt også en faktor, der bliver medregnet. Selvom om sommeren er vandtemperaturen ikke til at spøge med, så folk skal op i en fart, hvis uheldet er ude.

»Der skal ikke mange minutter til, så specielt omkring pramoperationer, hvor der skal maskiner op og ned, der taler vi meget om, hvor man placerer sig, så man ikke er udsat, og at man har en flugtvej. Det skal selvfølgelig været afklaret på forhånd, og det er også en del af risikovurderingen inden en opgave,« siger Jakob Brinch Emdal Larsen.

Efter UFDS’ besøg er Mary Arctica i øvrigt blevet solgt til norske Silver Sea Line og sejler nu under navnet Silver Mary. Royal Arctic Line lejer dog skibet ind på en lease i fem år hver sommer, så trods navneskiftet fortsætter hun tilværelsen i de arktiske egne, ikke mindst med reefersejlads.