Hos Sundbusserne er sikkerhed noget, alle tager ansvar for på de små passagerbåde, hvor gæsternes komfort er højeste prioritet. Med klare aftaler og systemerne på plads kender alle deres rolle.

»Det vigtigste er, at vi følger vores procedurer. Det er alfa og omega. Og oplærer de nye folk til at følge deres procedurer. Og at vi følger det skema, vi har lavet, hvor der både er øvelser, personlig sikkerhed og vedligeholdelse af skibet. Det hele er jo sat i system.«

Ordene tilhører chefkaptajn i Sundbusserne, Nils Villadsen, som UFDS møder ombord på sundbussen Pernille, der pendler mellem Helsingør og Helsingborg på den svenske side af Øresund, og falder som svar på spørgsmålet om, hvad det bedste man kan gøre for sikkerheden i det daglige er.

UFDS er tilbage i farvandet, hvor vi tidligere har besøgt ForSea – der siden er blevet til Øresundslinjen – og hørt om, hvordan de mange tusinde årlige afgange kræver koncentration. Denne gang er det starten af oktober, og efteråret blæser op til en lille dans.

Som den mindre nabo og ’konkollega’ til de større bilfærger fokuserer Sundbusserne udelukkende på gående passagerer på udkig efter en hyggetur på vandet, et barbesøg med 360 graders havudsigt eller måske endda en flydende julefrokost.

Netop disse uger på året er en del af lavsæsonen, så det er kun Pernille, der er i drift, mens det lidt større søsterskib Jeppe ligger for kaj i Helsingør og venter på travlere tider, efter også at have sejlet frem og tilbage mellem København og Hven i sommermånederne.

Derudover råder Sundbusserne også over katamaranfærgen Lea Elizabeth, der kan tage 98 passagerer. Sammenlagt transporterer de tre fartøjer omkring 350.000 passagerer om året.

Med 31 år i selskabet bag sig må Nils Villadsen siges at være en erfaren herre, både udi turen mellem Danmark og Sverige, som Pernille tilbagelægger på omkring 20 minutter, og når det gælder overvejelserne om sikkerheden på skibet.

Pernille er bygget i 1981 og har en kapacitet på 194 passagerer plus fem-seks besætningsmedlemmer inklusive serveringspersonale i de tre barer. Antallet af sidstnævnte afhænger naturligvis af årstiden; på dage som denne er det kun hovedbaren på midterdækket, der er åben.

»Det kan godt blive for dårligt vejr til at vi kan sejle. Ikke så meget af hensyn til skibet, det kan sagtens klare det, bare vi har snuden op mod søerne, men hvis det gynger for meget, giver det jo en øget risiko for uheld blandt passagererne, og der er ingen grund til at give dem en dårlig oplevelse,« siger Nils Villadsen, mens vi stævner ud fra Helsingør.

Tæt, tværgående trafik kræver mest opmærksomhed

Som skipper, og også en del af ledelsen, har Nils Villadsen det øverste ansvar ombord og tager egenhændigt beslutningen om eksempelvis at lægge op, hvis vejret er for hårdt. Konkret vil det sige middelvinde på omkring 22-23 sekundmeter, hvilket dog kommer meget an på vindretningen.

»Vi har et stort ansvar for de mennesker, vi sejler med, så på den led er sikkerhedsniveauet meget højt i dagligdagen. Det gælder både i forhold til vores besætning og de øvelser, vi laver, men også at skibet er korrekt vedligeholdt og fit for fight, og at sikkerhedsudstyret er på plads,« siger han.

Alle disse elementer er samlet i Sundbussernes ISM-system og det tilknyttede vedligeholdssystem, der på mange måder minder meget om det setup, der bliver brugt på de større færger i farvandet, fortæller Nils Villadsen.

På linje med andre rederier gennemfører Sundbusserne, der i øvrigt fylder 65 i år, også ugentlige og månedlige øvelser med udstyr og rutiner, så alle besætningsmedlemmer har styr på deres respektive ansvarsområder i tilfælde af nødsituationer, hvor der skal handles hurtigt.

»Vi har et stort ansvar for de mennesker, vi sejler med, så på den led er sikkerhedsniveauet meget højt i dagligdagen.«

Nils Villadsen, chefkaptajn, Sundbusserne

Dem er der heldigvis særdeles langt i mellem, beretter Nils Villadsen, der på stående fod kun kan komme i tanke om to episoder gennem de sidste tre årtier, hvor folk er faldet i vandet. Begge gange skete det fra kajen i havnen i Helsingør, og begge blev hurtigt reddet op igen.

På en normal tur over sundet er det derfor snarere den tætte, tværgående trafik, der kræver mest opmærksomhed, ligesom sejlads i eksempelvis tåge får folk lidt ekstra op på tæerne, sådan som sikkerhedschef Jan Bagger også fortalte om på ForSeas vegne.

Mens vi nærmer os Helsingborg holder Nils Villadsen således et vågent øje med den mellemstore olietanker Scot Berlin, der er på vej nordpå mod Kattegat. Med vejret in mente vil han helst passere foran, selvom standard praksis ville sende Pernille agter om.

Efter et hurtigt kald på radioen justerer Scot Berlin sin kurs lidt mod bagbord, så vi kan holde en fordelagtig linje mod den svenske havneby, der ikke involverer at skulle anløbe med bølgerne lige ind fra siden.

»Der er rigtig meget trafik her i forhold til andre steder, og mange af de skibe, der kommer på langs af Sundet, er her måske for første gang, så de kan godt blive lidt stressede, når de ser, at der pendler seks færger frem og tilbage her. Men hvis bare laver nogle klare aftaler, så er det ikke noget problem,« siger han.

Igen er det hensynet til passagerernes sikkerhed og komfort, der bliver vægtet højt, hvilket er en generel prioritet for Sundbusserne. Det gælder ikke mindst i den travle julefrokostsæson, der pt. står for døren, men det er dog ikke noget, der giver Nils Villadsen og hans erfarne kolleger sved på panden.