For Deme Group handler forebyggelse af ulykker i høj grad om at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø på rederiets fartøjer. Det kræver investeringer i både udstyr og mindset hos besætningen.
For nylig besøgte UFDS offshore-rederiet Zitons jack-up rig Wind Energy i Odense, og bemærkede ved den lejlighed, at fartøjet ikke er som de fleste andre på havene. Fuldstændig enestående er det dog ikke, i hvert fald har dansk-belgiske Deme Group noget lignende i stalden.
På selskabets base i Vlissingen i det sydvestlige Holland har vi således været ombord på installationsskibet Sea Challenger, der i lighed med Wind Energy servicerer vindmølleparker i både nære og fjerne farvande.
Med en længde på godt 132 meter og en bredde på knap 40 er Sea Challenger, der blev leveret i marts 2014, nogle procenter større og derudover også et par år yngre end modstykket i det fynske. Lighederne springer dog mere i øjnene end forskellene, eksempelvis også når det gælder de omkring 80 meter lange ben.
Sea Challenger er netop hjemvendt fra en opgave i Frankrig for at blive gjort klar til en længere tur til Canada og USA, da UFDS er på visit. Første stop på rundturen er den særdeles rummelige bro, hvor master Jesper Mehl Østergaard, der er uddannet dual officer fra Simac, tager imod i et par komfortable sofaer.
Netop det med komfort er ikke nogen tilfældighed, men snarere et gennemgående tema, både på selve fartøjet og for rederiet i det hele taget, fortæller den unge kaptajn, der trods sine blot 37 år allerede har næsten 20 års erfaring som søfarende.
»Jeg har kone og børn derhjemme, så sikkerhed for mig betyder, at jeg kommer hjem til dem på samme måde, som jeg tog afsted, det vil sige ved godt helbred, med 10 fingre, 10 tæer og så videre. Og i et marked med skarp konkurrence om folkene gælder det også om, at de har lyst til at komme tilbage på fartøjet – og det har de, hvis arbejdsmiljøet er i orden på alle fronter,« siger Jesper Mehl Østergaard.
Et godt arbejdsmiljø er lig med et sikkert et af slagsen, så derfor investerer Deme Group en del midler i nyt udstyr, og ikke bare direkte sikkerhedsrelaterede ting, ligesom diverse processer hele tiden bliver optimeret for at gøre indsatsen så strømlinet som muligt.
»Vi får lidt konkurrence ind, når vi eksempelvis udfordrer folk i, hvem der hurtigst kan få deres brandudstyr på. Hvis man gør lidt sjovt, så hører folk bedre efter.«
Jesper Mehl Østergaard, kaptajn, Sea Challenger
Prøver løsninger af i praksis
Som eksempel på en investering nævner Jesper Mehl Østergaard, hvordan man for et par år siden fik arrangeret en demonstration ombord med et dansk firma, der producerer en laser til at fjerne rust. En forholdsvis dyr løsning, men på sigt også et langt bedre redskab for besætningen end en nålepistol.
»Teknologien var ikke helt moden endnu, men bare det, at vi fik den prøvet af som et alternativ til manuelt at slibe og hakke i rusten, siger noget om den vilje, der er i Deme, til at gøre tingene bedre og smartere. Nu har vi så suppleret med en water blaster på 500 bar i stedet,« siger han.
I samme kategori har han også været med til at teste en feje-/vaskemaskine til dækket på Sea Challenger, der kan lette det fysisk hårde arbejde med at gøre rent på det ca. 3.400 m2 store dæk, og dermed skåne folkene for en belastning mere.
»Vi prøver den slags løsninger af for at se, om de giver mening for os i praksis. Gør de det, er de med at til at gøre, at vi kan beholde vores kolleger i længere tid uden sygdom eller skader. Og det er noget, jeg sætter pris på som kaptajn, fordi vi har nogle erfarne folk, der har nået en alder, hvor man skal passe lidt bedre på sig selv,« fortæller Jesper Mehl Østergaard.
Ved siden af kaptajnen i sofaen sidder overstyrmand Arunas Petrauskas, der er DPO med to års erfaring i Deme. Den 36-årige litauer har sejlet siden 2012 og oplevet mange forskellige tilgange til sikkerhed, så den stringente model i Deme Group ’nem at forholde sig til’, som han siger.
»Hver dag starter med sikkerhed. Vi har toolbox-møder, vagtskifte og møder med klienter og underleverandører, hvor vi snakker om sikkerhed som det første. Er der småting fra seneste vagt, vi kan forbedre, er der noget, vi skal minde folk om, så tager vi hånd om det,« siger han.
Arunas Petrauskas håndterer også systemet til registrering af near misses og andre meldinger om hændelser, hvad der måtte være sket, og hvordan situationen er blevet adresseret. Igen handler det om at lære af de fejl, der – trods alt – sker fra tid til anden.
Ligeledes står han for den daglige tømning af den fysiske postkasse til indkomne sikkerhedsforslag, som besætningen kan nedfælde på små kort. Den analoge løsning står dog ikke alene, idet man også kan indsende forslag og eventuelle billeder via sikkerhedssystemet Appraise’s app ved at scanne en af de QR-koder, der er opsat rundt omkring på skibet.
Endelig er han også en del af processen, når der skal afvikles jævnlige øvelser i eksempelvis brandhåndtering, mand over bord, evakuering, grundstødning og meget andet. Den efterfølgende rapportering sker ligeledes gennem Appraise.
Bruger langt flere kraner end tidligere
Laser til rustfjerning og maskiner til rengøring af dækket er ikke de eneste steder, hvor Deme Group tænker lidt ud af boksen, når det gælder arbejdsmiljøovervejelser og forebyggelse af skader. Faktisk er selve broen også genstand for fokus på forholdene for de søfarende.
»Vi har fået nogle stole ind her, som er bedre i forhold til ergonomi og folks holdning, når de sidder i dem. Alle bordene heroppe er hæve-sænke, så folk også kan stå op. Det er ikke store investeringer rent økonomisk, men de gør en forskel for sundheden,« siger Jesper Mehl Østergaard.
»Hver dag starter med sikkerhed. Vi har toolbox-møder, vagtskifte og møder med klienter og underleverandører, hvor vi snakker om sikkerhed som det første.«
Arunas Petrauskas, overstyrmand og DPO, Sea Challenger
Ligeledes er man meget opmærksom på brugen af kemikalier og maling ombord. Der er fokus på de mest skånsomme produkter, og alt malerarbejde foregår med maske/åndedrætsværn i maksimalt to timer ad gangen. Det er en anden ramme, end nogle af de udenlandske søfarende er vant til, men det er måden at gøre det på, mener kaptajnen.
»Vi har investeret i et bærbare åndedrætsværn, som folkene kan have i et bælte, i stedet for som tidligere at skulle slæbe en lang slange efter sig. Den slags løsninger leder vi hele tiden efter,« siger han.
Som et andet eksempel nævner han, hvordan folkene ombord har konstrueret et beslag monteret på en stang, så man kan betjene en vinkelsliber i oprejst positur i stedet for på knæ, når der skal efterslibes på dækket. Alternativt har man også små stole med hjul under, der kan aflaste folkene.
I samme kategori har rederiet også indkøbt nye palleløftere, der kan gøre det ud for mobile arbejdsborde, justérbare i højden og nemme at bevæge sig rundt med. Til løftearbejdet anvender Deme-folkene desuden også kraner i langt højere grad end tidligere.
»For otte år siden brugte vi en hel del tid på at bære udstyr op og ned ad trapperne. Nu bruger vi kraner for at minimere antallet af manuelle løft, for det er i høj grad der, uheldene sker. Så tager det måske to timer at gøre klar til opgaven, fem minutter at udføre og en time at de-rigge igen, men det er besværet værd,« siger Jesper Mehl Østergaard.
På den lidt mere eksperimentelle front har han også været med til at se på exo-skeletter, men det kræver en større frekvens af gentagne, ensartede bevægelser, før det vil give mening for Deme Group at investere i den retning, fortæller Jesper Mehl Østergaard videre.
Og listen fortsætter: Letvægtshegn til midlertidige afspærringer, ramper til containerne, industrielle støvsugere til udendørs rengøring, arbejdsplatforme med gelændere i stedet for trappestiger, masser af grej til at arbejde i højden, lukkede rum, termiske kameraer til brandsituationer og så videre.
»Der er næsten ingen grænse for, hvad vi har af udstyr. Jeg har aldrig fået et nej, når jeg har spurgt efter noget sikkerhedsrelateret udstyr. Og det sætter jeg stor pris på som kaptajn; vi skal gøre tingene sikkert, ikke hurtigt eller billigt. Jeg bryder mig ikke så meget om genveje på den front,« siger han.
Det skal også være lidt sjovt
Den store mængde af sikkerhedsudstyr gør imidlertid kun en forskel for folkene, hvis det rent faktisk bliver brugt korrekt til de relevante opgaver. For at sætte yderligere fokus på dette frem mod turen over Atlanten, har Deme Group hyret en ekstra såkaldt Permit to Work Officer ind.
Sea Challenger har nu tre af disse ombord, der tjekker efter, at opgaverne bliver udført efter alle (sikkerheds)kunstens regler. Ved hot work, for eksempel med en skærebrænder, indebærer det elementer som afspærring, at have en brandslukker klar, at der er brandvagter på plads og lignende.
Derudover er der også hyret uafhængige folk fra en tredjepart ind kun for at holde øje med sikkerheden, specielt på dækket, men også andre steder ombord. Det gælder såvel under havneophold som på farten og ikke mindst, når skibet er jacket op og i gang med en opgave ved for eksempel en havvindmølle.
»Når vi går ind i et projekt, er der masser af dokumentation, planlægning for nødstilfælde, navigations- og sikkerhedsplaner og ekstra krav fra vores klienter. Jeg vil tro, at vi har 200 ekstra procedurer, vi skal følge, og så kommer der nationale og statslige krav oveni, når vi skal til USA,« forklarer Arunas Petrauskas.
Ekstra krav var der også på en af Sea Challengers seneste opgaver i Storbritannien, som var for atomkraftværket Hinkley Point C i det sydvestlige England. Her skulle besætningens tøj eksempelvis leve op til en bestemt – og høj – standard, når det kom til synlighed.
»Procedurerne er ikke nok i sig selv, sikkerhed handler ikke om papirarbejde, det er et mindset.«
Jesper Mehl Østergaard, kaptajn, Sea Challenger
»Det samme gjaldt hjelme, briller, sikkerhedssko, sokker, selv undertøj skulle være i tråd med en EN-standard. Du kunne ikke tage et skridt til højre, hvis proceduren sagde, at du skulle tage et til venstre, og alt skulle risikovurderes og dokumenteres på skrift. Så det var en udfordring,« siger Jesper Mehl Østergaard.
»Men procedurerne er jo ikke nok i sig selv, sikkerhed handler ikke om papirarbejde, det er et mindset. Vi kan have masser af dokumentation og checklister, men hvis vi ikke forstår det basale, og ikke kan give det videre til folkene, så er det spildt, i mine øjne,« tilføjer han.
For netop at få indstillet mindsettet på ’safety first’ gør Deme Group en ekstra indsats for at få lidt sjov ind – på et passende niveau – når der skal trænes med noget nyt udstyr. Grundtanken kan kaldes læring gennem leg, og erfaringen viser, at folk husker tingene bedre med den tilgang.
»Vi får lidt konkurrence ind, når vi eksempelvis udfordrer folk i, hvem der hurtigst kan få deres brandudstyr på. Så samler kabyspersonale, maskinmestre, officerer, dækarbejdere og så videre, tager tid på folk, faker en lille brand med en røgmaskine og et stroboskop, og vinderen får en is. Hvis man gør lidt sjovt, så hører folk bedre efter,« siger Jesper Mehl Østergaard.
Øvelser af den type styrker også de personlige relationer og tilliden mellem folkene, og dermed sammenholdet på tværs af besætningen, pointerer han. Det er i sig selv med at til løfte sikkerheden, fordi bevidstheden om kollegernes velbefindende bliver skærpet.
»Vi bruger meget tid og mange kræfter på at passe på folk. Og skulle der ske noget, så synes jeg også, at vi har et godt system på plads til at tage sig af det, både når det gælder vores eget bagland i Deme Group, og fra UFDS’ side, og det giver jo en ekstra tryghed,« slutter Jesper Mehl Østergaard.
