På en maritim konference i London var den danske ekspert Keld Qvistgaard med til at debattere potentialet i bedre meldinger om vejr- og is-forhold i de polare egne til støtte for øget sikkerhed til søs. Det handler blandt andet om at gøre meldingerne lettere tilgængelige for de søfarende.

I forbindelse med World Maritime Day 2024 afholdt IMO et symposium sammen med World Meteorological Organization (WMO) om ekstremt maritimt vejr. Overskriften for eventen var ’Bridging the Knowledge Gap Towards Safer Shipping’ med fokus på at ’finde mulige løsninger for at minimere de risici, der skabes af ekstreme maritime vejrhændelser.’

Det ekstreme maritime vejr definerer IMO som de hændelser, der er ’farlige for ethvert skib til søs og er en trussel mod liv, ejendom og havmiljøet, ud over de økonomiske konsekvenser for den globale blå økonomi.’ Ligesom IMO har vi her i Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart en stor interesse i, at de søfarende på alle fronter kan tackle ekstremt vejr bedst muligt.

Med på konferencen var blandt andre Keld Qvistgaard, der er Senior Ice Specialist ved DMI Greenland Ice Service. Han deltog i et panel om udsendelse af ismetocean-information til skibe, og talte selv om de muligheder og udfordringer, der ligger i både de basale og nye kommunikationsredskaber, der bliver tilgængelige disse år.

»Vi lever i en tid med klimaforandringer, og også en tid, hvor der stadig sker ulykker på havet – selvom det er relativt få. Formålet med konferencen var at få en forståelse for de to verdener, årsagerne til de ulykker, der sker, samt hvordan meteorologisk information i praksis omsættes til beslutninger ombord,« forklarer han.

I den forbindelse har det vist sig, at der et behov for bedre informationer om vind og vejr, men også at arbejde smartere sammen på området samt effektive visualiseringsværktøjer. Parterne vil derfor se på, hvilke fora man kan styrke for at få bedre vejrinformation ud til de søfarende, så de kan træffe bedre beslutninger.

»I de polare farvande ændrer havisen sig, isbjergene er under forandring, så der sker mange forandringer i de isfyldte områder. Derfor handler det om at gøre ny teknologi tilgængelig for søfolkene, og der er for eksempel nye kommunikationssystemer på vej til at supplere Inmarsat og Iridium,« siger Keld Qvistgaard.

Han nævner teknologier som 5G, der bliver mere udbredt tættere på land, og de mange Starlink-satellitter, som efterhånden er blevet sendt op til at få internettet ud i alle afkroge af verden. De muligheder skal udnyttes bedre, mener IMO og WMO, så de søfarende kan få bedre viden om potentielt farlige vejrforhold.

Mens mange efterhånden får adgang til den nye teknologi, så er det imidlertid vigtigt at erindre, at der også er nogen, der ikke får adgang til mulighederne på grund af de tilknyttede omkostninger, påpeger Keld Qvistgaard.

Keld Qvistgaard er mangeårig ekspert i isforhold i de polare egne og deltog på konferencen i London i et panel om udsendelse af netop isinformation til skibe. Foto: IMO

Interessant menneskeligt element

Med sin daglige gang på Danmarks Meteorologiske Institut og mange års ekstensiv erfaring fra ikke mindst de polare egne såvel som det Kaspiske Hav i bagagen, er Keld Qvistgaard særdeles tilfreds med at kunne tage nogle klare beskeder med hjem fra det fire dages event i den britiske hovedstad.

»Det handler om at styrke mulighederne for at dykke ned i årsagerne til, at der sker ulykker, eksempelvis når et containerskib taber noget af lasten i høj sø. Har kaptajnen truffet en dårlig beslutning, har han haft det rette beslutningsgrundlag, har containerne ikke været sikret ordentligt, er der flere sammenhængende faktorer, der spiller ind? Der er en masse læring og forståelse at hente der,« siger Keld Qvistgaard og fortsætter:

»Som service provider er vi vant til at producere vejrudsigter og varsler primært som tekstinformation, men det er noget, der i højere grad skal gøres grafisk for at give større værdi for modtagerne på havet. På det område har vi nogle nye S-41X-standarder på vej til ECDIS på skibene, der skulle udkomme i 2029,« forklarer han.

Interessen for de arktiske egne er i vækst, beretter Keld Qvistgaard videre. Klimaforandringerne får de koldeste dele af vores planet til at ændre sig og gøre eksempelvis Nordøstpassagen mere tilgængelig. Og ser vi 20-30 år længere frem kan en polarrute over Nordpolen måske blive aktuel.

»Det åbner så en række nye problemstillinger for sikker sejlads. Udgangspunktet er altid at reducere antallet af ulykker på havet, og fra WMO’s side handler det om, hvilke vejrmæssige tiltag, man kan tage, så der kan træffes bedre beslutninger ombord på skibene,« siger han.

På konferencen i London har Keld Qvistgaard fået indblik i den transformation, der sker, når et stykke vejrinformation bliver sendt ud og omsat til netop beslutninger på et fartøj, hvilket han kalder ’en meget diffus proces’.

»Ofte er det meget uklart, hvad der foregår, og hvad der indgår i en kaptajns eller en navigatørs beslutningsgang. Det her menneskelige element er et meget interessant aspekt; altså hvordan man agerer på den information, man får, eller hvordan den information burde blive omsat til en sikker beslutning. På den anden side skal man huske, at langt de fleste sejladsbeslutninger er yderst fornuftige og træffes på et solidt grundlag,« siger han.

Med mere og bedre information på vej får Keld Qvistgaard og folkene i IMO også et bredere publikum at arbejde med, og det betyder at en gruppe af brugere vil efterspørge bedre produkter, hyppigere opdateringer, tungere animationer, videoklip, briefinger og den slags, forklarer han.

»Det putter noget pres på de operative vejr/istjenester rundt om i verden. Så på internationalt plan er vi nødt til at se på, hvordan vi definerer kravene til baselinesystemer til kommunikation. Og det er der nok ikke nogen enkelt løsning på,« lyder analysen.