For rederiet Terntank handler bestillingen af en stribe nye hybridskibe ikke kun om at reducere selskabets drivhusgasudledninger, men også om at gøre hverdagen nemmere og sikrere for besætningerne.

»Som virksomhed er vi meget interesserede i ny teknologi, så vi ser hele tiden på, hvordan vi kan gøre vores arbejde sikrere og lettere for vores besætninger. Det er altid i fokus for os.«

Sådan indleder CEO for Terntank Ship Management, Claes Möller, sin udlægning af bevæggrunden for, at selskabet har investeret i fem nye hybridskibe til at supplere den flåde af kemikalie/produkttankere, som man allerede råder over.

Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart har tidligere besøgt fartøjet Ternholm i Göteborg og talt med kaptajn Kristian Jönsson om checklister, risikovurderinger og strikse procedurer, der skal fastholde sikkerheden på det høje niveau, som er nødvendigt, når lasten bliver udgjort af kemikalier og olieprodukter af den yderst brandbare slags.

Det bliver også tilfældet på de fem ny hybridskibe, Terntank for nylig har bestilt. Det første af disse, ”Tern Vik”, forlod værftet i Kina i april og er nu sat i drift på forskellige ruter her i Nordeuropa, og det næste, ”Tern Land”, nærmer sig aktuelt vores kontinent.

Både Tern Vik og Tern Land er udstyret med dualfuel-motorer, batteripakke til hybriddrift, mulighed for tilslutning til landstrøm, og et automatiseringssystem, der integrerer, beregner og optimerer sejladsen ud fra aktuelle vejr-/vindforhold og destination.

Som prikken over det berømte i skal alle fem nybyg kunne få assistance til fremdriften fra vinden på det åbne hav. Tern Vik lagde derfor vejen forbi Fayard-værftet i Odense i august i år for at blive udrustet med fire store vingesejl, der fremover skal være med til at reducere skibets samlede energiaftryk.

Terntank forventer, at sejlene vil reducere brændstofforbruget på hovedmotoren med op til 10 procent. Mere specifikt er de af typen suction wings, der ligner vingerne på en flyvemaskine, men tillige har fem ventilationsåbninger nær bagkanten og indvendige blæsere, der hjælper med at skabe grænselagssugning, som leverer en højere fremdriftskraft på grund af den forbedrede aerodynamiske ydeevne.

»Hvis vi så kan se, at vi kan spare syv procent, så er vi tilfredse med, og så går vi direkte videre til at se på, hvordan vi kan gøre det på den sikreste måde for besætningen.«

Claes Möller, CEO, Terntank Ship Management

God plads giver mere sikkerhed

Terntanks flåde består i dag af 10 skibe med tre nybyg på vej, heraf ét skib til levering senere i år og to, der skal være klar i 2027. Men med en historie, der kan spores 120 år tilbage i tiden, er det at få bygget fartøjer ikke noget nyt for det dansk-svenske rederi.

»Hvis vi ser på de skibe, vi fik bygget i slutningen af 90’erne og op gennem 0’erne, så var der utrolig meget fokus på arbejdsmiljøet ombord. Gode kahytter og sikre forhold på dækket, hvor besætningen ikke skulle i kontakt med lasten. Vi forsøgte at bygge os ud af alle potentielt farlige momenter,« forklarer Claes Möller.

Den røde tråd om at konstruere sig væk fra fare har resulteret i en række skibe med meget rummelige udendørsområder, som ifølge direktøren dels mindsker risikoen for ulykker, dels er nemmere at holde rene, hvilket i sig selv øger sikkerheden.

»Hvis der opstår en brand på dækket, så er der større sandsynlighed for, at den ikke spreder sig, fordi vi har fjernet olierester og den slags. Og det gælder også nede i maskinen; god plads giver mere sikkerhed,« siger han.

Større arealer giver større skibe, som igen giver højere gross tonnage for Terntank, der derfor må betale forholdsvis høje afgifter, når skibene går i havn. Men det bekymrer rederiet sig ikke om, understreger Claes Möller – sikkerheden vejer tungest.

»Mindre plads på eksempelvis fordækket gør det i vores optik sværere og dermed mere risikabelt for besætningen at håndtere trosserne. Så vi vil hellere designe nogle større arbejdsområder, og det er grundkonceptet for os,« fortæller han.

Når rederiet så tager fat i nye teknologiske løsninger for at mindske sit klimaaftryk, eksempelvis batterier, der kan erstatte hjælpemotoren, mens skibet er i havn, så er første skridt at regne på, hvad det kan give af besparelser på brændstofforbruget.

»Hvis vi så kan se, at vi kan spare syv procent, så er vi tilfredse med, og så går vi direkte videre til at se på, hvordan vi kan gøre det på den sikreste måde for besætningen. Og det gælder faktisk for alle de beslutninger, vi tager, omkring indretning af vores skibe,« siger Claes Möller.

Tern Vik fik monteret vingesejlene på Fayard-værftet i Odense i midten af august. Foto: Fayard

Ingen ekstra fysiske opgaver ved sejl

Rent operativt er Terntank på hjemmebane i de nordiske farvande, det vil sige Østersøregionen, den botniske bugt og Nordsøen op langs den norske kyst. Her er vejret en faktor, som rederiet i høj grad tager med i sikkerhedsligningen.

For at beskytte besætningen mod kulden, som kan nå ned på -40 grader, er både ældre og nye fartøjer designet med en pipetrunk, som den UFDS oplevede på Ternholm. Her kan matroser og maskinfolk bevæge sig frem og tilbage i næsten hele skibets længde i plusgrader, tørvejr og uden vind, selv hvis kong Vinter viser tænder udenfor.

»Jeg synes, vi er nået rigtig langt i forhold til at designe sikre skibe for vores folk at arbejde på, og derfor har vi også sideløbende arbejdet med energieffektivitet i mange år, faktisk før man for alvor talte om at spare brændstof af miljøhensyn. Først var det batterier og landstrøm, siden metanol, og nu er det så sejl, vi er i gang med,« fortæller Claes Möller.

Ligesom med batterierne har rederiet startet med at regne sig frem til en brændstofbesparelse på sejlene, hvorefter det straks handler om, at løsningen skal være enkel og sikker for besætningen af håndtere. På hvert skib har man derfor først en indkøringsperiode, så folkene kan lære at hæve og sænke sejlene, foruden de øvrige funktioner.

Sejlene – såkaldte VentoFoils fra den hollandske leverandør Econowind – kan rejses automatisk fra broen og dernæst indstilles efter vindretningen. Der er med andre ord ikke nogen ekstra fysiske opgaver af betydning forbundet med brugen af de nye sejl.

Når vinden trækkes igennem de fem åbninger i hvert sejl, udvikler det en vis støj, men i og med at sejlene er placeret omkring tre meter over dækniveau, vil det ikke være noget, besætningen normalt lægger mærke til. Faktisk vil det kun være hørbart, hvis man bevæger sig ud på ydersiden af broen.

Terntanks nybyg er designet til at kunne håndtere op til omkring 60 sekundmeter vind, mens beregningerne på vingesejlene viser, at de er brugbare i op til 22 sekundmeter. De opdaterede sikkerhedsprocedurer peger imidlertid på, at besætningen kan sænke sejlene allerede ved 17 sekundmeter.

»Som vi hører det fra andre, der bruger de her sejl, så kan de faktisk have en lidt stabiliserende effekt i hård vind. En kemikalietanker har en ret høj GM-værdi, det vil sige at den nemt retter sig op, men til gengæld også bevæger sig ret hurtigt sideværts. Det ser ud til, at sejlene sænker den værdi lidt, så skibet bevæger sig lidt roligere, og det er jo en positiv effekt for arbejdsmiljøet,« siger Claes Möller.

Der er også procedurer for at håndtere overisning af sejlene om vinteren, specielt i Østersøen, hvor de kan blive ramt af ferskvand. Terntank har desuden regnet på scenarier som at sejlene vælter eller kolliderer med en bro, men her er sandsynlighederne så lave – reelt ikkeeksisterende – at de ikke kræver planlægning.