Rammerne er i den grad historiske på verdens ældste, originale kulfyrede hjuldamper, selvom det indebærer åben ild ombord. Det kræver derfor grundige procedurer at holde sikkerheden høj.

1861. Det årstal betyder meget for folkene i Hjejleselskabet og hjembyen Silkeborg i det hele taget. Dengang var der hverken jernbane eller biler i Søhøjlandet, til gengæld er det året, hvor hjuldamperen Hjejlen nåede frem efter en lang rejse fra Baumgarten og Burmeisters Skibsbyggeri i København (det senere Burmeister & Wain).

Den lokale erhvervsmand Michael Drewsen grundlagde Hjejleselskabet – under navnet Hjejlen A/S – og bestilte skibet allerede i 1859, dengang til den fyrstelige sum af 10.000 rigsdaler. Hjejlen blev opkaldt efter hedefuglen, der dengang var meget udbredt på egnen, og officielt navngivet for øjnene af kong Frederik 7., grevinde Danner og mange andre pinger.

Siden da har skibet sejlet Gudenåen og Silkeborgsøerne tynde på vandvejene mellem Himmelbjerget, Ry og Silkeborg. Det gør i dag Hjejlen til verdens ældste, originale kulfyrede hjuldamper. Og alle tillægsordene er nødvendige for at indramme det fartøj, vi har med at gøre, forklarer Tommy Gubi Duelund, der er adm. direktør for Hjejleselskabet.

»Der findes ældre hjuldampere, de er bare ikke originale længere, fordi de er blevet bygget om, sejler på diesel, har fået fjernet kedlerne eller noget helt tredje. Så vores er den ældste, der stadig sejler på kul ligesom i starten,« fortæller han.

Hjejlen var tiltænkt turister fra fødslen, og efter en træg start de første år, kom der senere godt gang i forretningen. I slutningen af 1800-tallet begyndte selskabet derfor at udvide flåden, der i dag tæller ni skibe, heraf otte historiske frem til Rylen fra 1948.

I 1996 kom det mere moderne skib, Mågen, så til for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter en mere rummelig båd til at afholde alt fra bryllupper til forretningsmøder, også i de køligere måneder. Nogle af de ældre skibe har tidligere sejlet på kul og er gået over til diesel, andre er gået fra diesel til el.

Hen over sommersæsonen kræver det omkring 25 søfarende kaptajner og maskinmestre samt et tilsvarende antal matroser at holde flåden sejlende. Alle er forsikret gennem Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart – og det er sådan, det skal være, understreger Tommy Gubi Duelund.

»Den slags skal bare være i orden. Jeg er glad for at sige, at jeg egentlig aldrig har fået noget ud af at være medlem af UFDS, for det betyder jo, at vi aldrig har haft nogle alvorlige hændelser på vores fartøjer, men forsikringen skal selvfølgelig være på plads,« siger han.

Standardløsningerne slår sjældent til

Coronapandemien nødvendiggjorde en opsplitning, der gjorde Hjejleselskabet til en fond, men det historiske selskab Hjejlen A/S findes stadig, og her er Christoffer Josefsen direktør, ligesom han er skipper på selve Hjejlen.

»Det er Hjejlen A/S, der ejer alle bådene, så jeg gør alt, hvad jeg kan, for at de er ordentligt vedligeholdt både sikkerhedsmæssigt og visuelt. De store vedligeholdsopgaver ligger om vinteren, så der er jeg selv på værftet og med på projekterne, mens det mere er drift om sommeren, hvor jeg så er en hel del på vandet,« fortæller han.

Christoffer Josefsen er uddannet navigatør og har sejlet tankskibe for MH Simonsen i godt 11 år, inden han i januar 2023 tiltrådte sin stilling i Hjejlen A/S. Og som indfødt silkeborgenser har det altid ligget i baghovedet, at han skulle blive en del af egnens vel nok mest legendariske virksomhed.

»Selv fra den anden ende af byen har jeg kunnet høre skibene fløjte og fornemmet duften af kul, så det føltes helt rigtigt at komme ind som bådfører og på værkstedet. Derfor går jeg også meget op i, at bådene er i orden, i tæt samarbejde med Søfartsstyrelsen, ligesom vi trækker på en masse lokale håndværksvirksomheder til de opgaver, vi har brug for hjælp til at løse,« forklarer han.

Det kræver grundig instruktion, når en tømrer skal udføre træarbejde på en godt 165 år gammel, kulfyret hjuldamper, hvor standardløsningerne sjældent slår til. Og det samme kan siges på sikkerhedsfronten, hvor de fysiske forhold er sin helt egen udfordring.

»Vi gør meget for at holde skibet originalt, og det indebærer jo blandt andet, at vi skal tænde et bål ombord, hvilket man jo normalt helst ikke vil gøre på et skib. Derfor har vi også mange øvelser og meget træning i at håndtere forskellige tænkelige og utænkelige scenarier,« siger Christoffer Josefsen.

Af samme årsag er det også småt med moderne sikkerhedsudstyr på Hjejlen, hvor man har prioriteret håndholdte pulverslukkere, som alligevel er mere anvendelige end en stor brandpumpe.

Hjejlens størrelse taget i betragtning er besætningen på fire mand forholdsvis stor, og rollefordelingen er skarp i tilfælde af nødsituationer. Det er også nødvendigt, når de er småt med moderne hjælpemidler ala motoriserede brandpumper, og man derfor må læne sig op ad nogle grundige procedurer.

Det fortæller Christoffer og Tommy mere om i del II om Hjejlen.