På verdens ældste, originale kulfyrede hjuldamper må man indrette sig efter forholdene ombord, og opmærksomheden udefra er stor. Sikkerheden er derfor noget, der kræver øvelser.

Med 164 år på bagen er Hjejlen et stykke sejlende danmarkshistorie, som du kan læse meget mere om i første del af vores reportage fra Silkeborg her på sitet. I den understreger adm. direktør for Hjejleselskabet, Tommy Gubi Duelund, blandt andet vigtigheden af, at alle selskabets søfarende ansatte er forsikret gennem Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.

Og sikkerheden til søs er da også noget, man tager særdeles seriøst, fortæller Christoffer Josefsen. Han er direktør for det historiske selskab Hjejlen A/S, der ejer de i alt ni både, som udgør selskabets flåde, ligesom han er skipper på selve Hjejlen.

De historiske rammer på det, der i dag er verdens ældste, originale kulfyrede hjuldamper, er i høj grad det, der trækker turisterne til. Samtidig er de fysiske forhold – ikke mindst i det lille maskinrum med den kulfyrede kedel i midten – en speciel faktor at arbejde med, når det gælder netop sikkerheden.

»Vi er nødt til at indrette os efter de forhold, der er ombord, hvilket kalder på nogle kompromisser og anderledes løsninger. Vi kan også mærke, når vi har besøg fra Søfartsstyrelsen, at de går meget forsigtigt til værks. Alt skal selvfølgelig være i orden, men de kommer med en ekstra mand og en ekstra lup, når Hjejlen skal synes,« siger Christoffer Josefsen.

Det tager lidt ekstra tid at nå i mål, men det er godt givet ud, mener han, så alt bliver blåstemplet efter alle kunstens regler. Med tanke på den offentlige opmærksomhed, der er omkring et skib som Hjejlen, vil man fra selskabets side hellere end gerne investere i stabilitet.

»Jeg kan jo ikke sejle 100 meter med Hjejlen, uden at der står mindst 10 mennesker og tager billeder eller filmer, så vi gør meget ud af at have styr på tingene – inden for de rammer, båden udgør,« siger Christoffer Josefsen.

Som skipper vil han have det øverste ansvar i en nødsituation, hvor klare kommandoveje og en skarp rollefordeling skal danne grundlaget for en sikker håndtering af hændelsen. I den forbindelse har maskinmesteren også en vigtig position.

»Jeg tager mig af passagererne og det overordnede, mens maskinmesteren skal have styr på maskinen. Skulle der opstå noget der, er det maskinmesteren, jeg læner mig op ad som skipper, fordi han har erfaringen til at vurdere, hvad der sker på hans område, og eksempelvis kan lukke fyret om nødvendigt,« forklarer Christoffer Josefsen.

Near miss i småtingsafdelingen

På proceduresiden benytter Hjejlen sig af ISM-koden, men man kan som bekendt ikke forudse alting. Derfor handler det lige så meget om at handle hurtigt, og i den forbindelse får besætningen på Hjejlen naturlig hjælp fra de omgivelser, skibet opererer i.

»Det at vi sejler så tæt på land, som vi gør hele tiden på Silkeborgsøerne, er jo en kæmpe fordel i forhold til, hvis vi for eksempel skulle krydse Kattegat. Så tror jeg ikke, vi rent sikkerhedsmæssigt kunne drive Hjejlen, som vi gør i dag. I ISM-koden har vi derfor også en procedure for, hvordan vi kontakter vores landbase, så de kan tage sig af det, der skal ske på land,« fortæller Christoffer Josefsen.

Er uheldet ude vil første prioritet derfor som regel være at få skibet sejlet ind til bredden, så passagererne kan komme af. Passagertallet har man i øvrigt for nylig nedjusteret fra 160 til 130, så man dels ikke skal bruge så meget plads til redningsveste – og tid på at efterse dem – og dels er det ifølge Christoffer Josefsen generelt mere forsvarligt.

Den konstante nærhed til land er også en af årsagerne til, at Hjejlen ikke har redningsflåder ombord – i langt de fleste tilfælde vil det således være betydelig hurtigere at få skibet landsat end at evakuere folk over i forskellige flåder.

»Jeg vælger at sige, at vi er dygtige til at håndtere sikkerheden ombord, for de få near miss, vi har, er i småtingsafdelingen. Men nogle små hændelser er der da, og det er egentlig også fint, for så bliver vi opmærksomme på, hvad vi skal holde øje med,« siger Christoffer Josefsen.

Sikkerheden skal være levende

På Hjejlen er det som regel små tilfælde af maskinhavari, der kan opstå. Eksempelvis nævner Christoffer Josefsen, hvordan et damprør sprang læk for et par år siden, og selvom det ikke udgjorde en egentlig fare, valgte man alligevel at ’gå med livrem og seler’, som han siger, og få passagererne i land og fragtet tilbage med busser.

»Det var en lille læk, men maskinmesteren – og det tager jeg hatten af for– mente alligevel ikke, at vi skulle sejle videre, og det var besætningen enige i, så vi stoppede. Det er den største near miss, jeg kan komme i tanke på Hjejlen, ellers har det været noget med besætningsmedlemmer, der er snublet over et dørtrin i farten, men igen i småtingsafdelingen,« fortæller han.

Ikke desto mindre er man gennem diverse øvelser nødt til at forberede sig på mere alvorlige scenarier. Her ham man blandt andet en del fokus på mand-over-bord-hændelser, som man ofte øver sig i, ikke mindst fordi der er en ganske stor udskiftning i besætningen fra sæson til sæson.

»Der er Hjejlen jo en lidt sjov dame at danse med, fordi hun ikke er særlig manøvredygtig. Der er ikke rigtig noget, der hedder en hurtig vending, så det kan tage lidt tid at komme hen til folk, og det skal vi jo være klar på. Derudover holder vi jævnlige brandøvelser,« siger han.

»Når vi ansætter servicematroser hvert forår, så skal de igennem nogle grundlæggende kurser, der alle sammen handler om sikkerhed ombord, for eksempel livreddende førstehjælp, elementær brandbekæmpelse og det, vi kalder sikkerhed til søs,« supplerer Tommy Gubi Duelund.

Via kurserne, der er auditeret af Søfartsstyrelsen, får matroserne et søsikkerhedsbevis, som giver dem ret til at tjene som besætning på Hjejleselskabets skibe på Silkeborgsøerne. Det er med andre ord begrænset til det, der er aktuelt i deres situation.

»Det er en god model, og det er sådan, vi kommer til at fortsætte. Det skal være levende, så vi kan justere til, hvis vi ser et behov for det, måske efter en ombygning på et skib eller en bestemt hændelse. Og vi har en god intern rapporteringskultur i rederiet, så vi skal nok få det hele med,« siger Christoffer Josefsen.