Folketinget har vedtaget en række ændringer i arbejdsskadesikringsloven, der blandt andet skal forenkle sagsbehandlingen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og dermed gøre sagsbehandlingstiden kortere.

Arbejdsskadesikringsloven står overfor en række ændringer, der vil blive rullet ud i løbet af 2024. Loven er vedtaget pr. 1. januar i år, men en del af de nye tiltag træder i kraft hen over året, med mandag 1. juli som den store skæringsdato.

Ændringerne bygger på en reform, som et samlet folketing blev enige om i 2022. Den forudgående lov er fra 2004 og selv om den er ændret løbende, så var det efterhånden en ældre sag.

Reformen skal derfor primært ses som et udslag af, at man de sidste mange år har set tendens til at behandlingen af arbejdsskader hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er trukket i langdrag.

Det skyldes ikke kun, at AES har haft travlt (blandt andet på grund af Covid, der medførte ekstraordinært mange arbejdsskader), i mange tilfælde har AES også afventet den kommunale sagsbehandling.

»Det er derfor, vi har indledt et samarbejde med en socialrådgiver, så vi kan styrke dialogen med de kommuner, der behandler sager om sygemeldte søfarende under afklaring. Det arbejde styrker vi løbende med tilgang af sundheds- og andet personale efter outsourcingen til Sedgwick, og gennem indsats, vi gør for at agere proaktivt,« siger jurist Frederik Nielsen fra Sedgwick Danmark.

Med reformen er målet at forenkle en væsentlig del af sagsbehandlingen for netop de afgørelser, hvis udfald afhænger af de kommunale myndigheder, og hvor den søfarende er i processen.

I de sager bliver det fremover nemmere at fastsætte den tilskadekomnes værdi, som lidt firkantet sagt er det tal, man beregner erstatningen ud fra, hvis skadelidte ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet og tjene det samme som før skaden, altså erhvervsevnetabet.

Derudover vil de rammer, man fastsætter selve erhvervsevnetabet ud fra, også bliver bredere – og dermed alt andet lige vanskeligere at sætte spørgsmålstegn ved for alle parter i sagen.

Som et andet vigtigt element vil de enheder (primært læger og kommuner), som AES indhenter oplysninger fra, nu kunne pålægges en bøde, hvis de ikke svarer i ordentlig tid.

»Fra UFDS’ side ser vi meget frem til de her ændringer og ikke mindst udsigten til forhåbentlig at få nedbragt sagsbehandlingstiderne hos AES.«

Frederik Nielsen, jurist, Sedgwick Danmark

Ser frem til ændringer

De nye regler sætter også i højere grad en grænse for, hvor mange gange en sag kan genoptages, og for hvornår dette kan ske. Dette er primært for at begrænse de sager, hvor skadelidte (som har adgangen til at få en sag genoptaget) anker sagen uden at der en faktuel grund for dette, der kan henføres til arbejdsskaden.

Loven fastslår også, at en part, der ønsker at tage en sag til domstolene, først skal have udnyttet sine klagemuligheder i AES – og dermed have givet Ankestyrelsen (AST) en mulighed for at behandle sagen, inden der kan stævnes. Samtidig indføres der en grænse på seks måneder efter en afgørelse fra AST for at stævne, hvilket er en væsentlig skærpelse af de gældende regler.

»Alt det her skal jo ses i lyset af, at det at være kommet til skade og have en sag under behandling hos myndighederne næsten altid er en ekstra byrde for den skadelidte. Oveni at være kommet til skade skal han eller hun også forholde sig til et kommunalt forløb med sygemelding, jobpraktik, afklaring – og ofte en meget ændret økonomi, der skaber tvivl om fremtiden,« siger Frederik Nielsen.

Grundlaget for de nye regler er et meget klart formuleret ønske om at fastholde den tilskadekomne på arbejdsmarkedet – både af hensyn til den enkelte medarbejder, men også ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Et sagsforløb er kort sagt dyrt for alle, både økonomisk og ikke mindst menneskeligt for den person, der er kommet til skade.

Derfor får myndighederne med de nye regler også mulighed for at tilbyde den skadelidte et uddannelsesforløb, der kan omskole vedkommende til et andet erhverv. Dette støttes op af en noget højere erstatning i de fire år, hvor skadelidte kan tilkendes den såkaldte uddannelsesgodtgørelse.

Tilkendelse af godtgørelsen forudsætter, at den skadelidte må antages ikke at kunne vende tilbage til sit tidligere erhverv eller et andet erhverv med tilsvarende indtjening, og at uddannelsen sigter mod et erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft. Samtidig skal den tilskadekomne have et varigt mén på mindst 10 procent.

En væsentlig ændring med de nye regler er, at det nu klart er slået fast, at de såkaldte selvforsikrede enheder – primært kommuner og regioner – nu får de samme muligheder for at hjælpe skadelidte, som de private forsikringsselskaber har, nemlig at dække forskellige udgifter, som ellers ikke ville være dækket, hvis man ”kun” skulle følge loven.

»Fra UFDS’ side ser vi meget frem til de her ændringer og ikke mindst udsigten til forhåbentlig at få nedbragt sagsbehandlingstiderne hos AES, der har været uacceptabelt lange i mange år. Vi er også spændte på, hvordan uddannelsesgodtgørelsen kommer til at fungere,« siger Frederik Nielsen.