Sikkerheden er højt prioriteret i rederiet Svitzer, hvor arbejdet på de kraftige slæbebåde byder på flere risici. Selskabet bruger blandt andet learning teams og ledelsesbesøg på bådene, ligesom den overordnede strategi blev nytænkt i 2019.

Det er bestemt ikke verdens største skibe, der udgør rederiet Svitzers flåde på i alt 456 slæbebåde fordelt i 141 havne og 40 terminaler verden over. Til gengæld er der godt med kræfter at lege med – og risikofyldte opgaver at løse – for den typisk tre mand store besætning på hver enkelt båd.

Derfor har sikkerheden historisk set altid været en høj prioritet i selskabet, der blev grundlagt helt tilbage i 1833. Det er stadig tilfældet i dag, hvor der er stribevis af procedurer for de forskellige operationer, der primært handler om at bugsere containerskibe på plads i de store industrihavne.

”Svitzer leder med omhu ved konstant at engagere sig i, lytte til og reagere på vores medarbejdere – ikke mindst dem i frontlinjen – for at sikre, at vi alle kommer sikkert hjem fra arbejde hver dag”, som selskabet skriver på sin hjemmeside.

For at finde ud af, hvordan hverdagen egentlig fungerer for netop folkene i frontlinjen, har Svitzer de sidste fem år brugte såkaldte Learning Teams, der tager ud og taler med besætningsmedlemmerne om, hvordan de rent faktisk løser opgaverne i det daglige.

»Det der står i procedurerne, er ret ofte noget andet, end det der sker i virkeligheden. Procedurerne er ’work as imagined’, mens ’work as done’ er en anden ting. Det kan de så drøfte og finde nogle løsninger på, som også fungerer, når det skal gå stærkt,« forklarer Stephan Martinussen, der er Head of HSSEQ & Marine Operations i Svitzer.

Dialogen ansigt-til-ansigt er også vigtig for at skabe opmærksomhed på området, og for at vise, at sikkerheden er noget, man tager særdeles alvorligt fra selskabets side, tilføjer han.

»Vi prioriterer ressourcerne til at rejse ud, snakke med folk, lytte til deres overvejelser og agere derefter. Nogle ting kan vi gøre noget ved, andre er mere komplicerede, men det afgørende er, at vi er aktive og tager initiativ,« siger Stephan Martinussen.

Og det er noget, der gør en forskel for de søfarende, understreger Tonny Hansen, der som kaptajn i rederiet taler på baggrund af mange års erfaring fra offshore og shipping.

»Det her er meget mere værdifuldt end bare en udmelding fra kontoret, fordi det er noget, vi kan forstå herude på bådene, og fordi vi bliver inddraget i at skabe de her løsninger. Det er jo os, der skal bruge dem,« siger han.

’Vi skal hele tiden blive bedre’

Gevinsten fungerer også den anden vej, pointerer Stephan Martinussen. Hvis han kommer med et løsningsforslag udtænkt af besætningen på en båd i stedet for noget, der ’opfundet’ på kontoret, er gennemslagskraften blandt de øvrige besætninger betydeligt højere.

»Det skal holdes krystalklart og simpelt for, at du har alle med. Bliver det for kompliceret, mister du hurtigt folk. Så vi er også begyndt at trække meget mere på vores kommunikationsafdeling for sikre, at budskaberne lander rigtig,« forklarer han.

Det er desuden helt afgørende, at man ikke på noget tidspunkt slår op i banen, påpeger Tonny Hansen. Sikkerhed er en indsats, der aldrig stopper, hverken for de søfarende eller dem med det overordnede ansvar på det strategiske niveau.

»I min verden er sikkerhed en ongoing proces; never ending story. Vi skal blive ved og ved og ved, fordi vi kan se, at det gør en forskel. Selv hernede i Bremerhaven, hvor det er meget erfarne søfolk, kan der være smuttere. Jeg kan stadig glemme min hjelm, når jeg går ud på dækket, og det må vi aldrig stoppe med at minde hinanden om,« siger han.

Svitzer benytter sig i den forbindelse af training masters, der tager rundt mellem bådene og gennemfører træningsøvelser med fokus på blandt andet manøvrering, ligesom rederiet har Marine Standards-personel, der laver audits af de enkelte fartøjer.

»Men vi skal hele tiden blive bedre. Vi kunne godt gøre endnu mere ud af at besøge bådene for at se, hvad der konkret foregår og give feedback bagefter. For når man først har gjort noget mange gange, så fortsætter man med at gøre det på den måde, og det kan blive farligt i længden,« siger Stephan Martinussen.

Faktisk får man ’lidt tunnelsyn’ i jobbet, mener Tonny Hansen, der derfor ikke tøver med at kalde den type kontrolbesøg, Stephan Martinussen taler om, for en stor gevinst. Selvom det kan ’føles lidt som en eksamen’, så er det sundt, at der er nogle andre øjne, der kigger én over skulderen en gang i mellem.

Det er det samme, han selv har fået muligheden for, efter at der er blevet installeret et kamera på hans egen båd i Bremerhaven som følge af den alvorlige ulykke, der fandt sted på båden i januar 2023.

Ledelsesbesøg skal føre til løsninger

At nedbringe antallet af ulykker og andre hændelser er selvsagt en høj prioritet for Svitzer, og for Stephan Martinussen er det derfor vigtigt, at man sørger for at lære af de hændelser, der sker på bådene.

Derfor lægger han stor vægt på, at målet om at der skal afholdes et opfølgende learning team-møde højst otte uger efter en alvorlig hændelse, bliver opfyldt. Otte uger kan lyde af meget, men det er en realistisk ramme for både at få folk samlet på lokationen, som meget vel kan være langt væk fra hovedkontoret i København, samt at forberede selve learning teamet.

»Afholdelse af learning-team-mødet er et af de to vigtigste operationelle målepunkter for os. Det andet er leadership visits, hvor for eksempel en som mig eller en port manager kommer ombord på et skib, taler om tingene, og logger det i systemet,« forklarer Stephan Martinussen.

På månedsbasis gennemfører Svitzer omkring 500 ledelsesbesøg, og samtalen handler grundlæggende om, hvad der kan gøre hverdagen nemmere og mere sikker for besætningen. Det kan være alt fra at få de rigtige reservedele over organisatoriske tiltag til samarbejdet med lodserne i de forskellige industrihavne.

»Det kan også være meget komplicerede ting som om hvorvidt de folk, vi har hyret ind, har de rigtige kompetencer til at udføre de opgaver, de bliver sat til. Og så er man jo inde at snakke rekruttering, vurdering af folks evner eller hvordan vi træner dem, hvilket vi løbende justerer på,« siger han.

Teknologiske løsninger står altid højt på ønskelisten for Stephan Martinussen og hans folk, så når man kan være med til at gøre en forskel ved for eksempel at få implementeret de håndtag af tov og kameraer, som beskrevet i sagen fra januar sidste år, er det noget nær optimalt.

Hvis det viser sig, at der er en udfordring i kommunikationslinjerne, plæderer han for, at man bruger de fakta, der er tilgængelige, og ikke baserer sig på mavefornemmelser eller nogle få mundtlige udsagn.

»Der skal data på, ellers får vi ikke engageret folk, og så er der ikke nogen, der tager initiativet videre. Og hvis det engagement ikke er der, kommer det ikke til at ske, selvom vi har lavet en procedure. Det stiller store krav til specielt os i land om at forklare, hvorfor vi gør det, vi gør,« siger Stephan Martinussen.

»Vi prioriterer ressourcerne til at rejse ud, snakke med folk, lytte til deres overvejelser og agere derefter. Nogle ting kan vi gøre noget ved, andre er mere komplicerede, men det afgørende er, at vi er aktive og tager initiativ.«

Stephan Martinussen, Head of HSSEQ & Marine Operations, Svitzer

Procedurer er blevet gransket

I 2019 tog Svitzer hele selskabets tilgang til sikkerhed op til revision. Den traditionelle sikkerhed var ifølge Stephan Martinussen nået til et plateau, hvorfra man ikke rigtig kunne komme videre, og derfor skulle området nytænkes over en bred kam.

Rederiet tog derfor fat på ’en fundamental kulturændring’, som Stephan Martinussen kalder det, af en lang række aspekter på området, startende med hvordan ledelsen opfattede sikkerhed.

»Det er helt afgørende for, hvordan vi håndterer hændelser. For svaret må aldrig være at fyre folk. Fokus skal være på, hvad der skete, ikke hvem der gjorde hvad. Vi vil forstå processen, ikke pege fingre af nogen, for det er sådan, vi kommer videre og bliver bedre,« siger han.

Også procedurerne blev gransket, for selvom de er nok så nyttige som guidelines og til at introducere nye folk til arbejdspladsen, så kan og må de ikke erstatte folks sunde fornuft ude på bådene.

»Procedurer kan blive så deskriptive at folk holder op med at tænke sig om. Og jeg vil hellere have, at Tonny tænker sig om, end at han læser en procedure,« siger Stephan Martinussen.

Konkret har de mange overvejelser udmøntet sig i strategidokumentet ”Leading Safety Differently”, som blandt andet sammenfatter Svitzers værdier på sikkerhedsområdet i tre centrale principper: ”We lead with care”, ” We learn and adapt” og ”Our people are the experts”.

»Essensen er, at hvis Tonny eller nogle andre her på båden skærer sig i fingeren, mens de laver mad, så tror vi på, at de kan håndtere det selv. Mit fokus er på de store sager, hvor det kan gå rigtig galt: livsændrende skader og dødsfald. Og så vil jeg have engagement fra ledelsen,« forklarer Stephan Martinussen.

Af samme årsag koncentrerer han sig langt mere om at se på de ting, der bliver gjort (leading indicators), end de ting der ikke bliver gjort (lagging indicators). Det gælder eksempelvis mand-over-bord og brandøvelser, for hvis de bliver gennemført hyppigt og efter planerne, så falder risikoen for ulykker også, pointerer han.

Skal investere i tid

I forbindelse med den nylige udskilning fra A.P. Møller – Mærsk har Stephan Martinussen og kollegerne taget initiativ til et kursskifte, hvor de fremadrettet bliver målt på leading indicators i stedet for lagging indicators.

»Det er et massivt skift i tankegang og tilgang. På den baggrund fornemmer jeg også, at vi i Svitzer nok er et skridt foran de fleste andre i slæbebådsbranchen,« siger han.

Udover årene i shippingindustrien har Tonny Hansen arbejdet 20 år som erhvervsdykker. Det er en profession, hvor fejl nemt kan blive fatale, og derfor har han altid haft et særdeles tæt forhold til sikkerhed og de tilhørende øvelser, udstyr og overvejelser.

»Jeg er superglad for, at vores ledelse løfter den her dagsorden på den måde, de gør. Vi er i en ret konservativ branche, men på det her område føler jeg virkelig, at jeg er i en virksomhed, der går forrest, og det er enormt vigtigt for mig,« siger han.

I forlængelse af det vil Stephan Martinussen gerne punktere myten om, at øget sikkerhed nødvendigvis skulle kræve store investeringer. Omkostningerne til nyt og bedre materiel er således ofte overskuelige, mener han, det handler mere om at investere tid i mindsettet.

Netop et ønske om at vinde tid i hverdagen er også en stor del af årsagen til, at Svitzer sidste år rullede iPads ud til bådene. Med dem ved hånden kan besætningerne meget nemmere og hurtigere registrere eksempelvis sikkerhedsemner ved at tage et par billeder direkte i systemet og notere med det samme.

»Det er så meget nemmere end de laptops, vi havde før. Du kan jo klare alt på en tablet; alle Svitzers apps er samlet, så jeg kan dokumentere alle de små ting, jeg støder på i løbet af dagen. Det kan lyde som et lille skridt, men det gør virkelig en forskel,« siger Tonny Hansen.

Tager hånd om rutinen

På en anden af Svitzers slæbebåde i Bremerhaven, Med Sirius, møder UFDS kaptajn Frederik Fedder, der efter tre år i den store industrihavn har fået såvel den omskiftelige arbejdsrytme som de meget varierende strøm- og vejrforhold ind under huden.

»Med det in mente har vi altid sikkerheden i baghovedet. Vi er jo i sagens natur meget tæt på de skibe, vi bugserer, så der gør vi alt for ikke at blive overraskede, men derimod være på forkant med opgaven. Det kræver noget flair og situationsfornemmelse at kunne forudse tingene,« siger han.

De mange bugseringsopgaver, der kan finde sted døgnet rundt, medfører mange afgange og ankomster. I den forbindelse er det et stort plus for sikkerheden, at Svitzer har fået etableret systemer til fortøjning, så processen kan klares, uden at der skal folk i land.

»Vi har nogle vægtanordninger, der gør, at vi kan smide trosserne og hente dem igen fra båden, og det er virkelig en gevinst. Når kontoret ringer, har vi en time til at komme ude, og der er 3,5 sømil, så det kan godt tage lidt tid, hvis der er modstrøm,« forklarer Frederik Fedder.

Slæbebådsarbejdet er på godt og ondt meget rutinepræget, men samtidig er sikkerheden på rygraden, understreger han. Derfor prioriterer besætningen også at huske at stoppe op en gang i mellem og tage en status på, om man gør tingene på den rigtige måde.

»Når man gør det samme igen og igen, så bliver det rutine, og så stiger risikoen for, at man mister fokus. Og det kan være nok til, at noget går galt. Hvis vi har 70 job på en måned, så er det 140 ture ind og ud af havnen. Det kræver fokus hele vejen igennem,« siger Frederik Fedder.

I den forbindelse kan det være sundt at få nye folk ombord fra tid til anden, herunder ikke mindst leadership visits, så man får lejlighed til at reflektere over processerne. Checklister og procedurer er vigtige, men først og fremmest skal man være vågen i hverdagen.

»Vi har en høj standard på sikkerhed, men det er også nødvendigt med de kræfter, der er i spil her. Konsekvenserne kan være store, hvis der sker noget. Det har vi stor respekt for, og også for vejret. Containerkranerne stopper ved omkring 20 sekundmeter, så der går vi også til kaj,« siger Frederik Fedder.

»I min verden er sikkerhed en ongoing proces; a never-ending story. Vi skal blive ved og ved og ved, fordi vi kan se, at det gør en forskel.«

Tonny Hansen, kaptajn, Svitzer