Sikkerhed skal være både simpelt og allestedsnærværende i Esvagt, der har taget adskillige nye skridt på området de seneste år, fortæller rederiets nye sikkerhedschef. En af nøglerne er dialogen med skibene.

Siden Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart talte med Esvagt i efteråret 2022, er der sket en hel del i det vestjyske rederi, ikke mindst på sikkerhedsfronten. Eksempelvis har selskabet fået en ny ansvarlig på området i form af Head of HSE, Hans Richard Pedersen, som vi derfor har besøgt på et rederiets skibe, Esvagt Faraday.

Ny i Esvagt er Hans Richard Pedersen dog langt fra. Faktisk kom han til som søfarende tilbage i maj 1998 og var knap tre år på havet, inden han gik i land. Siden har han været forbi flere forskellige positioner, for så at blive sikkerhedschef i februar 2023.

»Da jeg startede her i sin tid, talte vi 9-10 skibe og omkring 100 medarbejdere offshore plus 10-12 stykker på kontoret. Men udviklingen var i gang, bestyrelsen ville gerne have en egentlig personaleafdeling, og så blev der peget på mig. Så jeg fik ansvaret for vores offshore-ansatte og havde det i 17 år, hvor jeg også var HR-partner det sidste års tid,« forklarer han.

I slutningen af 2017 trængte Hans Richard Pedersen dog til luftforandring og blev Fleet Manager Operations – blandt andet for Faraday – sideløbende med at han tog en HD i organisation og ledelse. Fem år i den rolle blev en glimrende indgangsvinkel til at sætte sig i stolen som Head of HSE.

»HSE er jo ikke et nyt område for mig som sådan; jeg har jo altid arbejdet med sikkerhed, men nu blev jeg pludselig leder for indsatsen. Og kun 12 dage efter havde vi så en alvorlig hændelse, hvor en maskinmester blev meget slemt forbrændt af noget kogende damp. Så det var en hård start, og den står stadig som en af de tre værste ulykker, jeg kan huske gennem alle mine år her,« fortæller han.

Som et af sine første træk i rollen ansatte Hans Richard Pedersen en anden tidligere søfarende – en navigatør som ham selv – til sit team ud fra en betragtning om, at det er vigtigt at have nogle folk på holdet, der ved, hvad det vil sige at være ombord på et skib. Siden fik de selskab af en maskinmester med mange år på søen bag sig.

»Det at få en anden vinkel på den tekniske side syntes jeg, var rigtig sundt. Så nu er vi en afdeling på seks mennesker; tre på kontoret og tre HSE-officerer, der rejser rundt og besøger skibene. En af dem deler faktisk sin tid ligeligt mellem kontor og offshore,« siger han.

Vil gerne simplificere procedurer

Det helt overordnede fokus er, at arbejdet med sikkerhed skal være nemt. Med det mål har Esvagt lavet mange ændringer i sin tilgang, og er blandt andet blevet ISO 45001-certificeret i arbejdsmiljøledelse sidste år. Men man laver ikke ændringer for ændringernes skyld, slår Hans Richard Pedersen fast.

»Vi gør det, fordi vi lytter til, hvad der sker på skibene. Og vi tager det til os for at gøre folkenes arbejde nemmere. Jeg har en stor drøm om at simplificere vores procedurer; de er tit skrevet i et ’akademisk’ sprog, men forventningen er jo, at alle ansatte skal kunne sætte sig ned og læse dem. Og det kan alle ikke,« siger han.

Den type redskaber skal gøres mere tilgængelige for alle faggrupper til søs, mener Hans Richard Pedersen, der selv har sejlet med dygtige dæksfolk og andre faggrupper, der samtidig var ordblinde og derfor udfordret på ting som procedurer.

Udover at HSE-arbejdet skal være nemt, skal det også give mening for folk på skibene, påpeger han. Derfor gør rederiet også meget ud af inddrage besætningerne fra nogle af skibene og tillige sørge for at de har de rette kompetencer til arbejdet.

En del af folkene fra Esvagt Faraday har eksempelvis for nylig været dybt involveret i kemikaliesegregering, så man bedre kan sikre sig, at diverse kemikalier ombord bliver opbevaret korrekt.

»Det kunne jo i princippet være et spørgsmål om tid, før vi havde et uheld, så derfor har vi i år valgt, at alle Esvagt-skibe skal have fokus på deres kemikaliesegregering. For der var plads til forbedring, og det er en slumrende faktor i min optik, og vi lærte en del i forbindelse med indførelsen af ISO 45001, som kunne komme andre af vores skibe til gavn « siger Hans Richard Pedersen.

Det handler således også om at være proaktiv og forudseende, tilføjer han. I den forbindelse fremhæver han Esvagts rapporteringskultur, og især de to nederste lag i den klassiske sikkerhedspyramide, der er dels near misses og dels – allernederst – observationer, som folkene kan indberette på såkaldte learning cards.

»Der er et kæmpe læringspotentiale i alle de ting, der ikke sker. Vi har knap 9.000 rapporteringer om året, så der er stor værdi i de learning cards, vi får ind, og de er et fantastisk værktøj for skibsledelsen ombord til at tage temperaturen på, hvad der egentlig sker på fartøjet,« forklarer Hans Richard Pedersen.

»Jeg er stor tilhænger af, at folk tænker selv. Det bedste redskab, du har til at arbejde sikkert, det er det, du har mellem ørene.«

Hans Richard Pedersen, Head of HSE, Esvagt

Nødt til at forholde sig til forskellige opfattelser

En vigtig pointe for Hans Richard Pedersen i forbindelse med nye sikkerhedsinitiativer er, at han og kollegerne får lagt ambitionsniveauet det rigtige sted. Esvagt tæller i dag over 1.300 ansatte og 43 skibe plus et par stykker mere på vej, og det tager tid at implementere nye tiltag på tværs af organisationen.

»Det kræver, at vi er skarpe på at forklare de ting, vi gerne vil have til at ske, og også at vi er dygtige til at følge op på de udspil, vi kommer med. Der er helt klart områder vi i HSE-teamet kunne have gjort bedre, og det må vi lære af. Vi skal inddrage og tale med folkene på skibene, og de skal vide, at de altid kan komme til os i teamet med spørgsmål eller forslag til forbedringer. Vores dør er altid åben,« siger han.

Ligeledes understreger han, at man som besætningsmedlem endelig ikke må holde igen, hvis man føler, man har set noget, der ikke så ud, som det skulle – også selvom der ikke skete noget i den givne situation.

»Man skal ikke tøve med at fortælle om den oplevelse, man har haft. Og så kan det godt være, at der vil være uenighed om nogle ting, men det ændrer ikke på, at der er en person, der har haft et andet indtryk af en hændelse, og det er vi nødt til at forholde os til,« siger Hans Richard Pedersen.

For HSE handler det også om det, han kalder ’demonstrable care’, altså at man meget gerne vil vise, at man tager sig af sine medarbejdere, og at man gør alt, hvad man kan, for at undgå ulykker.

»Det værste, jeg kan forestille mig, er, når en kollega kommer hjem til sin familie med en arbejdsskade. Eller at han/hun slet ikke kommer hjem. Det er jo en frygtelig tanke. Og alle skader er lige vigtige, og alle skader skal undgås. Men det er vi faktisk også rigtig gode til,« siger han.

I forlængelse af det peger Hans Richard Pedersen på det helt centrale i, at man ikke ”kun” samler læring sammen, når der så er noget, der går galt, men at man i mindst lige så høj grad samler erfaring fra alle de – mange flere – gange, hvor tingene går godt.

»Det svarer jo lidt til, at man som god ægteskabsrådgiver kun tager ved lære af alle skilsmisserne. Men man skal da også snakke med de folk, der har været lykkelig gift i 30 år. Hos os er det alle hændelserne nede i bunden af pyramiden, hvor der er masser af god viden at hente, plus de mange tusinde succesfulde operationer og arbejdsopgaver, vi løser dagligt,« siger han.

»Der er et kæmpe læringspotentiale i alle de ting, der ikke sker. Vi har knap 9.000 rapporteringer om året, så der er stor værdi i de learning cards, vi får ind.«

Hans Richard Pedersen, Head of HSE, Esvagt

Ligger på det proaktive og det bæredygtige niveau

I januar 2024 afsluttede Esvagt et internt survey med fokus på, hvor organisationen ligger på det, Hans Richard Pedersen kalder ’sikkerhedskulturstigen’. Stigen har fem trin, rangerende fra et usundt miljø med mange hændelser og en tendens til at pege fingre ad folk nederst.

Næste trin er det reaktive, hvor man tager tingene alvorligt og har gode procedurer, men har svært ved at reagerer på uheld. Tredje trin er det beskrivende, hvor alle virksomheder – ifølge Hans Richard Pedersen – gerne vil være i dag. Her er der ligeledes stribevis af procedurer, statistikker og lignende, og folk er aktive, men der er stadig ulykker.

Et trin længere oppe finder vi det proaktive niveau, hvor man er på forkant med tingene, folk bliver involveret og tager ejerskab. Og endelig er der det bæredygtige trin øverst, hvor sikkerheden er selve din forretning. Her stræber Esvagt efter at være, understreger Hans Richard Pedersen.

Indblikket i det får rederiet fra et spørgeskema på 11 sektioner med i alt 28 spørgsmål, som de enkelte besætningsmedlemmer har besvaret. På langt de fleste parametre placerer svarene Esvagt på de to øverste trin, altså det proaktive og det bæredygtige niveau.

»Normalt er fremgangsmåden jo så, at man skal rette sit fokus mod de steder, hvor bedømmelsen ligger nede på de to laveste trin, men der har vi fået meget få svar. I stedet har vi så identificeret fem områder på det mellemste trin, der blandt andet handler om at involvere medarbejderne og hvordan vi får sikkerheden arbejdet ind i vores daglige opgaver og operationer,« forklarer han.

Esvagt har da også afholdt officersseminarer for netop at involvere besætningerne. Deltagerne har været skibenes top-4 i form af kaptajner, overstyrmænd, maskinchefer og 1. mestre, der skulle tale om, hvordan man kunne fremme sikkerhedsarbejdet ombord.

»De skulle så ikke alene beskrive nogle tiltag, men også hvordan man kunne forankre dem i organisationen. Alle de input har vi grupperet under fire overskrifter – medarbejderinvolvering i sikkerhed, feedback på arbejdspræstation, ideer til sikkerhedsforbedringer og Succes vs. Fejl,« fortæller Hans Richard Pedersen.

Sammen med kultursurveyet er det hele blevet forenenet i den ESVAGT Action Plan Offshore, der nu er at finde i digital form ombord på alle skibene. Den digitale tilgang bliver understreget ved, at rederiet er i gang med at rulle tablets ud til alle fartøjerne, hvor folkene så kan arbejde direkte i deres egen template on site.

Intern og ekstern kontrol

Filosofien om at gøre sikkerhedsarbejdet nemmere i Esvagt indebærer blandt andet en forenkling af den måde besætningen skal registrere toolbox-møder (TBT’er) på. Før arbejdede man med tre typer tbt’er – formel, uformel og last minute – men nu er fokus snævret ind til en og man skal kun registrere, at man har afviklet et møde, en overskrift og hvem, der var med.

»Folkene skal tale om sikkerheden frem for at bruge tid på at udfylde papirer om det. Tilsvarende kan de nu også tage en work permit med sig på tabletten og kontrollere arbejdsstedet med det, der er aftalt i tilladelsen. De kan også bruge den til checklister på broen og en del andet, så igen: Det handler om at gøre sikkerhedsarbejdet nemmere,« siger Hans Richard Pedersen.

De enkelte skibe skal også udnævne en safety supervisor, der er ansvarlig for de aftalte ting om sikkerhedsbarrierer, og desuden løbende følger med i en opgave, da forudsætningerne kan ændre sig undervejs i udførslen.

Når talen falder på safety leadership er Hans Richard Pedersen fortaler for en bottom up-tilgang, hvor sikkerhedstankerne får lov til at spire blandt medarbejderne og bevæger sig opad, når de gode idéer materialiserer sig.

»Vi har kridtet banen op, men hvis du som kaptajn eller maskinchef gerne vil have dine folk med i en bestemt retning, så skal der sættes nogle mål op. Og en kaptajn eller maskinchef kender jo bedst selv sin egen besætning, så her kommer autonomien ind og lader dem sætte deres egne mål indenfor den ramme, vi har defineret,« forklarer han.

Som eksempel viser Hans Richard Pedersen, hvordan besætningen på Esvagt Faraday har udarbejdet et mål om ’Medarbejderinvolvering i sikkerhed’ (jf. faktaboks), der indebærer, at kaptajnerne involverer folkene og skaber en kultur, hvor man kan tale om det hele, og ingen emner er for små.

»Det handler også meget om det psykiske arbejdsmiljø, og at folk føler sig trygge ved at tale om de ting, man oplever i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljøet ombord generelt. Og det omfatter i høj grad også vores gæster ombord på skibene, hvor vi jo tager teknikere, der som regel ikke er søfolk, med ud på vores vindskibe,« siger han.

»Sidste år kørte vi en kampagne om hårdtvejrsskader, vi lærte en masse af, som vi kan bruge nu, for selvom vi ikke har direkte kontrol over for eksempel det warehouse, kunden benytter ombord, skal vi jo stadig sørge for, at tingene er surret ordentligt fast, og gøre dem opmærksomme på det,« tilføjer han.

Esvagt følger løbende med i udviklingen af de forskellige tiltag og kan eksempelvis konstatere, at safety supervisoren er implementeret på stort set alle skibene, ligesom man prøver at følge op på, om det rent faktisk fungerer i virkeligheden.

Udover den interne kontrol bliver Esvagt selv auditeret på sit arbejde med International Safety Management (ISM) af Bureau Veritas, der bliver præsenteret for planer og tiltag, ligesom de besøger skibene og ser på, om initiativerne gør en forskel i hverdagen.

»Jeg er stor tilhænger af, at folk tænker selv. Det bedste redskab, du har til at arbejde sikkert, det er det, du har mellem ørene. Når det er sagt, skal man heller ikke læsse for meget over på kaptajnerne, så derfor har vi de overordnede retningslinjer og så et niveau af autonomi nedenunder, hvor de selv kan bestemme,« siger Hans Richard Pedersen.

Sikkerhedsledelse - ESVAGT Action Plan Offshore

Kaptajnen og senior officers skal sætte mål for skibets besætning, støtte sikkerhedskulturen og fungere som rollemodeller. Når der refereres til senior officers, inkluderer dette også overstyrmand, maskinchef og 1. mester.

1. Medarbejderinvolvering i sikkerhed:

Kaptajnen og seniorofficerer skal inspirere og opmuntre besætningen til at forstå, at sikkerhedsinitiativer ikke nødvendigvis kun skal komme fra officerer. Alle medarbejdere opfordres til selvstændigt at identificere og løse sikkerhedsproblemer.

Desuden kan enhver medlem af et team eller en afdeling tage initiativ til at tage fat på sikkerhedsproblemer i deres eget eller andre teams. Målet er at facilitere aktiv deltagelse fra alle besætningsmedlemmer i at identificere og løse sikkerhedsproblemer og tage den nødvendige tid for at udføre arbejdet sikkert.

2. Feedback på arbejdspræstation:

Kaptajnen og seniorofficerer skal, sammen med besætningsmedlemmerne, aktivt fremme et arbejdsmiljø, hvor alle konsekvent hjælper hinanden og giver værdifuld og konstruktiv feedback uanset rang. Denne feedback bør have til formål at forbedre sikkerhedspræstationen.

Et psykologisk sikkert arbejdsmiljø er afgørende for at facilitere dette, ved at fremme tillid, effektiv kommunikation og kontinuerlig læring. Ledende indikatorer kan registreres som en observation, som gør os i stand til at lære af disse hændelser og dele feedback effektivt med besætningerne.

3. Idéer til sikkerhedsforbedringer:

Kaptajnen og seniorofficerer skal aktivt opmuntre og fremme forbedringsforslag fra besætningsmedlemmer. Indkomne forslag til forbedringer bør værdsættes, overvejes og følges op på.

4. Succes vs. Fejl:

For at opmuntre en proaktiv sikkerhedskultur er det vigtigt at analysere både de positive og negative resultater af arbejde og operationer med samme grundighed.

Både positive og negative arbejdspræstationer skal analyseres sammen med besætningen. Succeser skal konsekvent belønnes, mens fejl skal omfavnes og ses som en mulighed for forbedring og læring.