Når turbåden Mira III drager på hvalsafari på Lillebælt, er sikkerheden altid med i baghovedet hos skipper Line Schock Jepsen. På et lille skib er det alle de små forbedringer, der gør forskellen, mener hun.
Medlemmerne i Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart spænder bredt, fra nogle af verdenshavenes største aktører til et bredt udsnit af de mindste i dansk farvand. Lige så forskellige rederierne er, lige så meget varierer deres tilgang til sikkerhed, men engagementet i en sikker hverdag til søs har de til fælles.
Det gælder også for Line Schock Jepsen, der er ejer af og skipper på turbåden Mira III, som i dag har hjemhavn i Middelfart, hvorfra Line og en gast tager passagererne – op til 55 ad gangen – med på hvalsafari på Lillebælt.
»Det ligger mig meget på sinde, at jeg og mine medarbejdere er forsikrede, hvis der skulle ske uheld. Det er enormt vigtigt for mig, at vi alle sammen har det godt, når vi er på arbejde. I det daglige er sikkerheden nok mest noget, der ligger i baghovedet og altid er med os, og så tænker vi selvfølgelig på det mere konkret, når båden skal synes eller vi renoverer på den,« siger hun.
På passagersiden kunne Line Schock Jepsen godt tænke sig en handicaprampe for at gøre båden mere tilgængelig for eksempelvis kørestolsbrugere. Derudover handler det for hende ellers om at se konkret på udstyret ombord og vurdere, hvordan det hele fungerer i praksis.
»Det er jo et forholdsvis lille skib i ét plan, vi har ikke nogen spil, hvor man kan komme i klemme eller særlig mange risikomomenter i det hele taget. Den værste fare er vel nærmest, at man kan støde hovedet mod dørkarmen, fordi den er så lav, men det er reel risiko, så jeg har faktisk overvejet at sætte et lille frynsegardin op, så man lige bukker hovedet lidt ekstra. Det gule og sorte tape, vi har sat på, virker i hvert fald ikke så godt,« siger Line Schock Jepsen.
Det er med andre ord mest passagerernes sikkerhed, der fylder på de mange sejladser, Mira III afvikler specielt i sommermånederne. Gæsterne bliver sat ind i sikkerhedsprocedurer, redningsveste og generelt sikker opførsel ombord, så alle får en god oplevelse, når der skal spottes marsvin og lignende i bæltet.
Et konkret eksempel på små sikkerhedsforbedringer handler om adgangen til taget på salonen, som indtil for nylig foregik via en løs aluminiumsstige, man skulle stille op efter behov. For at sikre en mere stabil tur op på taget, hvor redningsflåderne er placeret, har Line Schock Jepsen fået installeret tre fastmonterede trin med skridsikker belægning som afløser for stigen, hvilket har været en stor gevinst.
»Det er meget lettere at komme op og ned, og rent visuelt er det også pænere. Den største udfordring er næsten, at jeg jævnligt må forklare gæsterne, at de altså ikke må klatre op, for det er taget ikke bygget til,« forklarer hun med et smil.
Lang historie
Mira III – i dag med tilnavnet ’Lillebælts Dronning’ – blev oprindelig bygget på Frederikssund Skibsværft i 1915 og har været passagerskib i alle 110 år, både i København og Aarhus og i Middelfart siden 1966. Line Schock Jepsen købte skibet i efteråret 2018 efter en overleveringsperiode, hvor hun blev sat ind i skibet af den tidligere skipper.
»Jeg er faktisk ikke søfartsuddannet, så jeg har taget alle de nødvendige certifikater, sikkerhedskurser og så videre for at kunne overtage skibet. Så det har nok været en lidt utraditionel vej ind i skibsfarten, men nu har jeg været i gang i syv sæsoner, og så lærer man jo en del undervejs,« siger hun.
Trods den manglende maritime baggrund har Line Schock Jepsen dog en vis tilknytning til det våde element. Hun er således oprindelig uddannet geolog og har tidligere arbejdet med grundvandsbeskyttelse i blandt andet Odense Kommune. Tankerne om at stikke til søs opstod efter et besøg ved Fyn Rundt for bevaringsværdige sejlskibe, kombineret med et ønske om at skifte spor.
»Jeg begyndte at se lidt på det her med træskibe og så pludselig, at Mira var til salg. Jeg vidste ikke, at man kunne sejle hvalsafari i Middelfart, så jeg købte billet til en tur og endte med en længere snak med den gamle skipper om, hvad det krævede at sejle hende, før jeg så slog til og købte båden,« fortæller hun.
Opgraderer løbende
I forbindelse med at salontaget blev skiftet sidste vinter, fik Mira III installeret en lille mand-over-bord-kran med tilhørende spil, der kan række udover siden på skibet, hvilket Søfartsstyrelsen ifølge Line Schock Jepsen var ’meget tilfredse med’.
Fra fødslen var Mira III forsynet med en tocylindret dampmaskine, der i 1924 blev erstattet af en Munktell petroleumsmotor, som den sejlede med frem til 1938. Her fik hun så en tocylindret Vølund glødemotor på 65 heste, inden Mira III i 2004 fik den motor, båden sejler med i dag – en sekscylindret Albin dieselmotor.
»Jeg tjekker vand og olie på den inden hver tur, men ellers passer den jo sig selv, mens vi sejler, så der bevæger jeg mig kun ned, hvis der går en alarm. Jeg har så undret mig lidt over, at der sidder to pulverslukkere i selve motorrummet, for hvis det først brænder der, så går jeg ikke derned,« siger Line Schock Jepsen.
Hun har derfor installeret en brandslukker mere under sædet i styrehuset – udover den i salonen – som man kan gribe fat i, hvis det skulle være nødvendigt. På den måde sørger hun løbende for at opgradere sikkerhedsudstyret på Mira III.
»Jeg har for eksempel lige købt en ny brandpumpe her i foråret. Den tidligere var egentlig kun fem år gammel, men jeg fandt ud af, at man kunne få en, hvor man ikke behøver at spæde vand på, før den starter, men bare skal trække i et håndtag og smide en slange i vandet. Den er noget hurtigere at få i gang,« fortæller Line Schock Jepsen.
»Når jeg finder noget, der kan gøre hverdagen lettere og tryggere for os og vores gæster, så jeg opgraderer løbende de steder, det giver mening. Sidste år skiftede vi for eksempel redningsvestene ud, fordi dem der var ombord, da jeg overtog skibet, var fra 1983,« tilføjer hun.
På grund af skibets alder og status er Mira III erklæret bevaringsværdig. Det betyder, at Skibsbevaringsfonden hjælper til økonomisk og bidrager med viden til den hovedrenovering af skibet, Line Schock Jepsen er i gang med – og som også foregår med sikkerheden for øjet.
»Meget handler om at tilbageføre designet, så det ser mere originalt ud, samtidig med at vi forstærker og forbedrer nogle ting. I salonen vil jeg gerne flytte rundt på bordene for at skabe lidt mere gulvplads, så det også er nemmere at komme ud i nødstilfælde, og den slags projekter kan man hele tiden finde,« siger hun.
