Søfartsstyrelsen vil gerne være mere proaktiv tidligt i udviklingsprocesserne for nye brændstoffer, så man kan få skabt sikre løsninger samt endnu bedre regelsæt for de søfarende på sigt.
I december 2025 var Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart på plads sammen med en række af selskabets medlemmer, da DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut afholdt workshop i forlængelse af projektet Metafuel, som beskæftiger sig med sikkerhedsudfordringerne relateret til anvendelsen af metanol, ammoniak og brint som maritime brændstoffer.
Udover en stribe rederier og andre interessenter var Søfartsstyrelsen også med til den velbesøgte event, repræsenteret ved blandt andre Lasse Grøn Christensen, der er leder af styrelsens såkaldte Regulatory Future Lab, som blandt andet håndterer godkendelsen af skibe, der sejler med nye grønne brændstoffer og alternative teknologier.
Som tilsynsmyndighed vil Søfartsstyrelsen gerne være aktiv tidligt i udviklingsprocesserne omkring de nye brændstoffer – ammoniak, metanol og brint – for at klarlægge godkendelseskravene, hvilket bliver mere og mere relevant i den danske shippingsektor.
»Vi har en række first movers i Danmark, som investerer i de nye grønne brændstoffer, og der vil vi gerne som flagstat hjælpe dem på vej til at finde på gode, sikre løsninger, der kan opnå godkendelse. Og det er superspændende, fordi det er teknologiområder, som vi i mange tilfælde ikke har håndteret før, og hvor vi derfor ikke bare lige kan åbne skuffen og finde en løsning,« siger Lasse Grøn Christensen.
Andre risici end tidligere
I sin position arbejder Lasse Grøn Christensen sammen med flere af Søfartsstyrelsens andre afdelinger, herunder tilsynsafdelingen, hvor overskibsinspektør Torsten Arnt Olsen indgår i ledelsesteamet. Det er herfra, de konkrete godkendelser bliver udstedt på grundlag af regler, der er udviklet med udgangspunkt i de teknologier, som har været kendte gennem de sidste mere end 50 år.
»Men når vi så begynder at anvende ammoniak i stedet for diesel på maskinerne, så skal vi forholde os til nogle andre brændstofkarakteristika, og derfor også nogle andre risici end tidligere. På godt og ondt er reglerne langt henad vejen formet af ulykker, og dem har vi ikke i det her tilfælde, så vi er nødt til at prøve os lidt frem,« siger han.
Også Søfartsstyrelsens kontor for Klima, Miljø og Grøn Omstilling er med i indsatsen, og for chefkonsulent Mette Festersen Jensen, der arbejder med regeludvikling i regi af IMO, er sikkerhedsaspektet særdeles afgørende i forhold til introduktion af de alternative brændstoffer.
»Vi har en løbende dialog med blandt andet DBI omkring deres fokus på brandsikkerhed, men også generelt, når vi snakker sikkerhed ved de alternative brændstoffer, og de nye risici, vi skal kunne håndtere fremadrettet, og hvad det betyder for regeludviklingen,« siger hun.
Via blandt andet infrarøde kameraer kunne deltagerne på eventen få indblik i effekten af eksempelvis brændende metanol./div>Skal være forudseende og træffe sine forholdsregler
For at Søfartsstyrelsen skal kunne godkende noget, er de involverede folk først nødt til at forstå, hvad det er de skal godkende, pointerer Torsten Arnt Olsen. Før man kender til de risici, anvendelsen af de nye brændstoffer medfører, kan man ikke godkende de tiltag, der bliver taget, for at imødekomme dem.
»Vi er nødt til at indhente noget kendskab til de her nye brændstoffer og nye måder at gøre tingene på. Vi skal videndele og udveksle erfaringer med forskellige organisationer og interessenter, der arbejder på det her område, for jeg tror ikke, der er nogen, der ved det hele,« siger han.
I den klassiske myndighedsrolle er Søfartsstyrelsen ikke normalt særlig aktiv som partner på de tidlige stadier i en udviklingsproces omkring sikkerhedstiltag og godkendelsesprocedurer, men det vil man altså gerne være i dette tilfælde, understreger Lasse Grøn Christensen.
Det er ikke mindst giftigheden af ammoniak, de søfarende skal være opmærksomme på, lyder det fra Torsten Arnt Olsen. Det gælder lige fra bunkering til anvendelsen om bord, hvor brændstoffet cirkulerer fra tankene over i motorerne, som Everllence også tester for tiden.
»Selvom man gør mange ting, for at det skal være 100 procent sikkert, så kan der i princippet opstå lækager rundt omkring i det system. Så der er mange områder, hvor man er nødt til at være forudseende og træffe sine forholdsregler – så godt man overhovedet kan,« siger han.
Og introduktionen af de nye brændstoffer påvirker hele værdikæden, tilføjer Mette Festersen Jensen, hvorfor der netop er brug for videndeling på tværs hele vejen fra myndigheder over klassifikationsselskaber til rederier og udstyrsproducenter.
Vigtigt at skabe ny erfaring
Et af de regelsæt, Søfartsstyrelsen agerer efter på sikkerhedsfronten, er SOLAS-konventionen, hvis historie går helt tilbage til 1914, hvor den første version blev vedtaget som reaktion på Titanics forlis to år inden. Den seneste udgave blev vedtaget i 1974, men er blevet opdateret flittigt lige siden.
»Over årene er det blevet til et ret omfattende regelværk, der tager meget godt hånd om de risici, som almindelige forbrændingsmotorer, der kører på diesel og andre kendte fuels, frembyder om bord på et skib. Når vi så går over til ammoniak, så har det en anderledes brandfarlighed. Måske egentlig ikke værre, men anderledes, og så man skal gøre nogle lidt andre ting,« siger Torsten Arnt Olsen.
Ammoniak kan være en stor risici for de søfarende, hvis ikke der bliver truffet de rigtige forholdsregler, understreger han videre. Men træffer man de rigtige forholdsregler, så vil det godt kunne lade sig gøre at håndtere brændstoffet på en forsvarlig måde, mener han.
»Vi har mange, mange årtiers erfaringer med diesel, som vi endnu ikke har med ammoniak som brændstof. Derfor er det vigtigt at samle op på den viden, der bliver skabt her i testfasen og gennem simuleringer, og ikke mindst når det begynder at komme i drift,« supplerer Lasse Grøn Christensen.
I drift er metanol i høj grad allerede, hvilket UFDS tidligere har besøgt Laura Mærsk for at tale med besætningen om. Og som maskinchef Heino Søgaard Nielsen sagde ved den lejlighed, så var han ’ikke bekymret for at sejle med metanol overhovedet.’
På samme måde vil Torsten Arnt Olsen også gerne ’afdramatisere’ snakken om alternative brændstoffer lidt ved at minde om, at de ikke nødvendigvis er farligere end de gængse brændstoffer, men at der i hvert fald er nogle anderledes risici, man må forholde sig til.
»Vi har jo det, vi kalder interim guidelines, altså nogle vejledninger, der på sigt skal blive gældende regler i IMO, og i den forbindelse har vi en vigtig opgave med at få nogle erfaringer tilbage til IMO, så branchen kan få nogle regler, der fungerer på sigt,« siger Mette Festersen Jensen.
