Efter næsten 40 år i shippingindustrien har reder Hans Froholdt gjort sig en hel del erfaringer, når det kommer til sikkerhed og hvordan man håndterer overvejelserne på området i både små og store organisationer. Hans egen baggrund som sømand er den fordel, mener han.

I 2010 var Hans Froholdt med til at reetablere Sundbusserne efter en konkurs, og blev ved lejlighed både direktør og en del af ejerkredsen af koncernen, der består af tre selskaber: Sundbusserne A/S, Partrederiet Sundbusserne, der ejer passagerfærgen Pernille, og Partrederiet Jeppe, der ejer passagerfærgen Jeppe.

»Vi har jo ikke 37 forskellige mand, der skal sættes i sving; det er de samme folk, der laver opgaverne. Men rutinen må heller ikke blive en sovepude.«

Hans Froholdt, direktør, Sundbusserne

Da UFDS i starten af oktober besøgte Pernille, fik vi en snak med Hans Froholdt, der selv har sejlet som blandt andet skipper efter at være uddannet fra SIMAC i 1986. Siden har karrieren bragt ham forbi DFDS, Clipper, A2Sea Offshore og en tid som selvstændig konsulent.

Årene i DFDS blev i høj grad præget af katastrofen på Scandinavian Star i foråret 1990, hvor Hans Froholdt netop var startet i rederiet, og derefter var med til at udforme sikkerhedsplaner i kølvandet på branden, ligesom han blev uddannet på området.

»Jeg er meget bevidst om, hvor vigtig sikkerhed er i færgefarten, og vi bruger meget tid på at snakke om det. Og sikkerheden kommer altid først, også foran det kommercielle. Man skal føle sig tryg ved det, der foregår, og de mennesker man arbejder sammen med,« siger han.

Når man – som det må siges at være tilfældet for Sundbusserne – sejler meget på den samme strækning, er der ifølge Hans Froholdt en indbygget risiko for, at man som organisation bliver ’lullet lidt ind i nogle vaner’, som han siger, når dagene og turene er forholdsvis ens.

»Derfor minder vi hele tiden os selv om, at det er mennesker, vi har med at gøre. Og så er det lige meget, om skibet er stort eller lille. Vi kan have op til 200 personer med, og sejler i et af de mest befærdede områder i regionen, så det er et ansvar, vi er meget opmærksomme på,« siger han.

På en gyngende arbejdsplads – særdeles mærkbart, da UFDS er på besøg – skal man selvsagt også passe på sine ansatte, understreger Hans Froholdt. Og der sker da også uheld, medgiver han, men de større arbejdsulykker har man indtil nu været forskånet for.

»Det er jo også et resultat af, at vi arbejder med vores arbejdsmiljø. På et gammelt skib som det her (fra 1981, red.) er der mange opgaver, der er svære at modernisere. Der er for eksempel ikke nogen elevator, så vi har fået en maskine, der kan køre op ad trapperne og tage de tunge løft af drikkevarer og den slags,« fortæller Hans Froholdt.

Holder fast i systematik og struktur

Sammenlignet med aktører som DFDS, Stena Line og ikke mindst Mærsk er Sundbusserne en forholdsvis lille virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, som Hans Froholdt siger. Hvis der dukker en god idé op hos cateringpersonalet eller en skibsassistent, kan vedkommende med det samme vende den med kaptajnen, og så er den sådan set vedtaget, hvis man ellers er enige.

»Vi har en meget åben dør-kultur, og det kan jo ikke undgås. Jeg sidder ofte herude på skibet, når vi skal samle op på budgetter og den slags, så vi mødes jo nærmest hele tiden, og det er da lidt utraditionelt i forhold til de store rederier,« siger direktøren.

Tilsvarende er mange funktioner samlet på forholdsvis få mennesker, hvilket både gør kommandovejene korte, men også den enkeltes opgaver talrige, når man som rederi skal forholde sig til en lang række myndigheder og opfylde stribevis af krav, som de større aktører kan sætte fem-ti ansatte til at håndtere.

Det kan samtidig gøre det til en udfordring at holde fast i systematikken i forbindelse med eksempelvis Sundbussernes egne syn af skibene, om end det ’går meget godt’, som Hans Froholdt bemærker med et glimt i øjet og tilpas underdrivelse i stemmen.

»Det er noget, vi skal huske os selv på. Men vi har selvfølgelig vores systemer, og vi har rigtig mange inspektioner selv. Jeg går ofte rundt på skibene og finder forskellige småting, der skal laves. Vi holder os strukturerede; du kan ikke sejle sådan nogle gamle skibe som dem her uden at holde øje med dem,« siger han.

Det er en stor opgave for en lille virksomhed, men det er vilkårene, understreger han.

Stort hensyn til øvrige trafik

Fra tid til anden kommer der også input ude fra, når Hans Froholdt eller chefkaptajn i Sundbusserne, Nils Villadsen, har møde med sikkerhedschef Jan Bagger eller kaptajnerne fra det, der nu hedder Øresundslinjen, men hed ForSea, da UFDS besøgte rederiet sidste år.

Selvom man er konkurrenter, så skal man også kunne tale sammen, og det gør de to rederier da også jævnligt, fortæller Hans Froholdt.

»Vi er jo alle sammen søfolk, så hvis Jan observerer et eller andet, vi kunne gøre anderledes – hvilket faktisk skete for et par uger siden – så ringer eller skriver han til mig eller Nils, og så kan vi tage det videre til skibene. Og det kan jo også gå den anden vej,« forklarer han.

Konkret har Hans Froholdt og Jan Bagger for nylig blandt andet talt om, hvordan deres tværgående skibe kan forholde sig til den megen trafik på langs af Sundet, sådan som Nils Villadsen var ude for på den første tur med UFDS.

»Hvis der bliver lavet en aftale med ét skib, så følger de andre med. Eksempelvis taler vi om Oslobådene – som jeg i øvrigt selv har sejlet meget på – og der kan vi jo planlægge noget sikkerhed ind, fordi vi ved på forhånd, nogenlunde hvornår de dukker op på vej fra eller til København,« siger Hans Froholdt.

De aftaler og regler skal naturligvis følges af alle, og hvis en nyansat eller to lejlighedsvis ikke helt forstår procedurerne, så bliver de taget til side og sat ind i sagerne.

»Det gør, at vi sejler sikkert heroppe, udover at vi selvfølgelig følger Søvejsreglerne. Og de giver jo også mulighed for at lave aftaler skibene imellem; vi er jo på fornavn med de andre, der sejler fast her, og så kan vi i fællesskab sørge for at tage hensyn til dem, der ikke er så vant til at sejle her,« siger Hans Froholdt.

Grundlæggende handler det om ikke at bringe den nord-sydgående trafik i tvivlssituationer, mens de er på Sundbussernes og Øresundslinjens hjemmebane, hvor afstandene mellem fartøjerne er noget mindre end de fleste andre er vant til.

»Vi skal huske på, at der kan være søfolk, der har haft dårlige drømme i to nætter, fordi de skal igennem det her farvand med så meget færgetrafik, mens vi bare kan tænke ’another day at the office’. Vi skal tage det hensyn at være klare og tydelige i vores handlinger og kommunikation,« siger Hans Froholdt.

Gentagelse er en risiko

Rent praktisk sejler Sundbusserne og Øresundslinjen i stort set samme tempo, afhængig af vejret er sidstnævntes færger som regel lidt hurtigere, og derfor er det også nødvendigt med hyppige meldinger på radioen, så de enkelte både kan planlægge deres ruter og komme forsvarligt ind og ud af havnene.

»Det fungerer rigtig godt og sikkert, hvis vi holder fast i, at det ikke bliver rutine, og at vi holder fokus ved at skifte ud mellem folk på broen, så man er klar i hovedet. Risikoen ved sådan en type transport her er jo, at det er gentagelse-gentagelse-gentagelse, men det snakker vi også meget om,« forklarer Hans Froholdt.

Det sker blandt andet på de daglige morgenmøder, hvor man først og fremmest vender dagens sejladser, specielt hvis der er noget usædvanligt på tapetet i form af vejrmæssige udfordringer, store selskaber eller ekstraordinære trafikale forhold.

»Jeg er meget bevidst om, hvor vigtig sikkerhed er i færgefarten, og vi bruger meget tid på at snakke om det. Og sikkerheden kommer altid først, også foran det kommercielle.«

Hans Froholdt, direktør, Sundbusserne

Derudover følger folkene Sundbussernes sikkerhedsprocedurer, eksempelvis omkring bunkering, håndtering af varme emner, arbejde i højden og lignende. Igen er det også noget, der er præget af rederiets forholdsvis beskedne størrelse.

»Vi har jo ikke 37 forskellige mand, der skal sættes i sving; det er de samme folk, der laver opgaverne, så de ved godt, at de skal tage klatreseler på, at sikkerhedsudstyret skal være på plads, hvordan man håndterer værktøjet forsvarligt og den slags. Men igen må rutinen heller ikke blive en sovepude,« lyder det fra Hans Froholdt.

Sker der hændelser eller near misses, bliver de analyseret grundigt, ligesom man har en ekstern DP, der er med til at forbedre selskabets procedurer og dermed undgå ulykker.

»Er vi så dygtige nok til det? Det tror jeg, vi er, men det kan altid blive bedre. Så vi forsøger at opretholde en høj sikkerhed, det er i hvert fald en prioritet for mig. Jeg har selv sejlet, så selvom jeg har det kommercielle perspektiv nu, så vil jeg jo aldrig begynde at diskutere med Nils, hvis han for eksempel siger, at det blæser for meget til at gå på søen,« siger Hans Froholdt.