UFDS besøgte det gode skib Mary Arctica i Nuuk samme dag, som der tilfældigvis var inspektion af en af fartøjets ydertanke, og kunne derfor kigge med, mens overstyrmand Lars M. Bentzen bevægede sig ind i det lille rum.
I forbindelse med vores besøg hos både DFDS, ForSea og Stena Line har UFDS talt og hørt en del om en af de opgaver, hvor sikkerheden står allerøverst på dagsordenen, nemlig inspektion af små lukkede rum – enclosed space – hvor selv mindre uheld hurtigt kan blive til store problemer.
Når adgangen til arbejdsområdet foregår gennem en luge på størrelse med en mellemstor fladskærm, giver det således sig selv, at procedurer, kommandoveje og handlemønstre for håndtering af uheld skal være fuldstændig på plads, inden opgaven går i gang.
Det er i den grad også tilfældet – finder vi hurtigt ud af – ombord på Royal Arctic Lines mellemstore feederskib Mary Arctica, som UFDS i midten af marts besøger i Nuuk, hvilket du kan læse mere om her.
Idet UFDS går ombord, bliver vi mødt af overstyrmand Lars M. Bentzen, der bogstavelig talt med en tjekliste under armen er ved at gøre klar til at bevæge sig ind i en af fartøjets ydertanke. Og det kræver ikke så lidt endda.
Flankeret af både 1. og 2. styrmanden på skibet ifører han sig orange kedeldragt og hjelm, og supplerer med iltmåler, kraftig lommelygte og radio. Iltmåleren kan også registrere dampe af eksempelvis metan fra kemikalier, og holder hele tiden øje med luftgennemstrømningen i tanken.
Alle ved, hvad der foregår
Lige præcis denne ydertank – en kofferdam eller ’void space’ – har luger i både bagbord og styrbord side, hvilket giver fornuftig udluftning og minimerer risikoen for dampe. Når det gælder (endnu) mindre rum med kun én indgang er fremgangsmåden at sætte ventilation på et par timer i forvejen og lade den køre videre under inspektionen.
»Som udgangspunkt ser jeg altid på, hvad der var af anmærkninger fra sidste inspektion; ’Fremstår generelt meget pæn, småsnavs i bunden, ingen skader observeret, begge lænsealarmer ok’. Så kan jeg aktivere en af alarmerne, så de får et signal i kontrolrummet, og det er egentlig det, der skal ske,« forklarer Lars M. Bentzen.
At der er to mand med udenfor, er langt fra tilfældigt. Én er direkte i kontakt med kollegaen under opgaven, en anden står standby til at kunne tilkalde hjælp, hvis uheldet skulle være ude. Desuden er resten af besætningen informeret om, at opgaven er i gang, så de ved, hvordan de skal forholde sig, hvis der bliver brug for assistance.
Inde i tanken bevæger den rutinerede overstyrmand sig forsigtigt rundt – ”gulvet” består af tværgående stålspanter i knæhøjde over bunden – for at se efter indtryk fra skrogsiden og notere eventuelle mere alvorlige skader.
Da tanken ikke er beregnet til væske, er den udstyret med to lænsealarmer, der kan fortælle skibets maskinmestre, hvis der skulle være trængt en ubuden, flydende gæst ind.
Udover ydertanke som denne inspicerer Lars M. Bentzen og hans kolleger jævnligt også skibets ballast- og olietanke, tager billeder som dokumentation og sender så disse til RAL’s skibsinspektører. Ud fra hvad der måtte være af nye anmærkninger, kan han så tage stilling til, om der er noget, man skal se på, næste gang skibet er i dok.
